Walking on Sunshine i 100 dage

*No compromises*

Nu har jeg været fuldt ud rebel i 25 dage (dvs. siden erklæringen) og de sidste 100 dage har jeg gået på en sky. Jeg har været konstant høj på tilværelsen fra jeg stod op til jeg gik i seng. Det er nok sådan, Neo føles efter han bliver genoplivet første gang - jeg kan nu se virkeligheden for det, den er. Jeg går rundt med et kæmpesmil i ansigtet og snakker løs med fremmede på en yderst venlig måde og fortæller om XR. Også når jeg sætter mini-klistermærker op i midtbyen i højt dagslys. Der er nogle, der kigger skævt til mig, men de fleste smiler - der er endda et par stykker, der stopper en gang imellem for at få en sludder for en sladder. Superfedt! :) Det dejligste er nok at stå op uden at vide, hvad dagen bringer - tja, uden en plan når jeg står op, formes den i løbet af dagen og når jeg går i seng og tænker tilbage på alt det, jeg har lavet i løbet af dagen, giver det også en dejlig følelse af selvopfyldelse. Med andre ord, ved jeg ikke, hvad jeg skal bruge dagen på, når jeg står op, men når jeg går i seng, ved jeg, at det var det, jeg skulle!!


*There is no spoon*

Virkeligheden består ikke af 1’er og 0’er på en skærm. Godt nok gengiver de nogle hændelser eller beretter om mennesker, der findes i den virkelige verden, men kan på ingen måde erstatte den fysiske oplevelse af virkeligheden. Selve essencen at det, vi foretager os, indebærer at vi skal veje den fysiske oplevelse over den digitale, at vi begynder at afvænne os, at sætte mindre lid til det, vi ser på vores skærme. Tænker man lidt mere langsigtet, bliver det indlysende. Før eller senere kunne Skødstrup blive et af vores mål. Hvordan kommer vi til at klare os, hvis el-netværket skulle hypotetisk ikke længere være pålideligt? Ekstremt vejr i den næremere fremtid kunne garanteret også gøre det for os :)


*O tempora, o mores*

Selvom der er en klar bevidsthed om bl.a. sikkerhedsissues med den digitale verden, er jeg pænt chokeret over, hvordan visse folk bruger teknologi. Det er i hvert fald slet ikke som om, nogle overhovedet har styr på noget som helst. ‘Vi skal skifte platform’, ‘Du skal oprette en bruger der’, ‘Du skal dit og dit og dat’... Mens de har 23 andre devices synched og tilsyneladende allesammen logget på diverse ‘tjenester’. Nogle skal virkelig til at oppe sig lidt, methinks. Især når jeg formoder, at det er ‘ulovligt’ med den slags forsamling, hvis mål er at organisere  og sørge for ulovlige aktioner finder sted!! Og det lader til, at rigtigt mange tror ikke på, at vi bliver aflyttet! Gentag efter mig: “Jeg antager altid, at jeg bliver aktivt overvåget. Skal jeg snakke om noget følsomt, så tager jeg de nødvendige forholdsregler først.”.


*A means to an end*

Et af vores mål/virkemidler er at forstyrre business-as-usual så meget som muligt uden at nogen kommer noget til - eller noget i en vis grad, sabotage kunne også bruges med fordel i vores kamp, men det gør vi ikke (der er selvfølgelig mange ting, som kunne udføres med ganske få mennesker og midler og som vil forstyrre business-as-usual big time). Jeg tror ikke, så mange har tænkt over de langsigtede konsekvenser af det, vi har gang i. Det kunne f.eks. indebære, at vi på et tidspunkt begynder at vige bort fra ikke-voldelighed. Men det er til gengæld ikke uforeneligt med min egen tilgang, vores sag er så meget vigtigere, hellere skære et par jernbaneskinner over, end at lade gribbene føre vores art til uddøen.


*Forget about yourself*

Igen er sagen så meget større end vores små selv. Overskriften i Aymerics mentale dagblad nr. 16.436 læser: “Revolutionen blev afbrudt - en eller anden flækkede en fingernegl.” Især i kølvandet af polemikken om den forbudte video om de 13 fra Aarhus [hvilket tror jeg, medførte at vi tabte noget af det skide momentum!] kunne det gøres meget klart, i) at det her er kun begyndelsen - i takt med at vi bliver større, så tror jeg, at f.eks. politiet bliver mindre og mindre tolerante overfor os! og ii) at det er det, vi er bevidst gået med på ved at joine XR!! Selvfølgelig skal man finde den rette balance - nu nyder jeg f.eks. min fredag på yderst tilfredsstillende vis og fejrer mig selv med mig selv, hurra fem-og-fyrre gange! Måske skulle jeg lave en hurtig rundspørge og finde ud af, hvor langt folk er parate til at gå med det her, med disse forbehold i mente... Hm, IDK, we’ll see tomorrow :)