En interessant observation

I forrige uge var jeg sammen med 3 andre rebeller til stiftende GF på Det Fælles Bedste - et nyt initiativ der prøver bl.a. på at samle alle jyske grønne organisationer under ét flag. Det var i hvert fald en spændende dag!

Om ikke andet oplevede jeg noget yderst interessant denne dag. Kort før mødets afslutning delte jeg nogle små papirlapper på bordene, for at reklamere på denne blog. Mange folk blev straks nysgerrige - det eneste der stod på papirlappen, var angivelsen af URL’en “www.akademisk-selvmord.dk/“. Et par stykker spurgte ligefrem, hvad det gik ud på - de får den korte forklaring, at jeg går rundt og tigger :)

Nu 10 dage senere kan jeg se, at der er endelig kommet aktivitet på bloggen (den har været live i ca. 100 dage vil jeg skyde på)!


Interessant at se udviklingen efter en enkelt hændelse i den fysiske verden


Så, faktisk det eneste jeg gjorde, var “at dele et link på folks væg” - bare i den fysiske verden. Jeg har gjort det jævnligt på fb de sidste par måneder, det har bare ikke resulteret i så meget aktivitet som nu. Taget i betragtning af der var ca. 40 mennesker denne dag, så er forholdet klikkere/ikke-klikkere jo vældig højt. Det vil ikke undre mig, af man kan observere det stik modsatte på fb :)