13/10/2019: Re-Potsdamer Platz, del 2

Jeg finder frem til min seng og lægger mig for at rulle et mini-stick, som jeg fyrer direkte på stedet [et klart brud på aktionskonsensus, som jeg er ikke særlig stolt af, jeg har undskyldt på mm...]. Pfuu, dejligt, nu kan jeg mærke, hele min krop falder til ro! Jeg bliver liggende i ca. 10 minutter, så rejser jeg mig op, griber mine bolde og zu!, nu skal der jongleres til den store guldmedalje!

Not! Jeg kan se M., der skynder sig over til mig, jeg kan se på ham, vi har genkendt og placeret hinanden... Vi har mødtes før på jonglørtræf! Lol! Og det er også helt fint, vi får snakket om både jonglering og oprøret, dejligt :)

På et tidspunkt smutter han, så jeg fortsætter med at jonglere for fulde hammer. Forholdene er ikke optimale til at jonglere, min hånd er stadig øm, men jeg giver den gas alligevel! Jeg bliver afbrudt i ny og næ af en 3-bolde jonglør, der vil se tricks, eller af en turist, som jeg outreacher til. Anyways, det blev en god aften after all!

Ca. 500 rebeller er gået i seng midt i Stenemannstraße - min passingspartner i højresidens lygtepæle har bygget sin rede lige under lyset!

Klokken er blevet mange, og nu kommer øglene fremme. Jeg møder først klatretøsen og forklarer hende idéen, en 40m-høj bygning og en fest om en rundkørsel, hun virkede temmelig interesseret, men takkede nej pga. for lidt forberedelsestid. Fair nok. Hun gør mig opmærksom på noget foruroligende. Vi har haft en superfed festival hele ugen, men vi har ikke fået så skide mange anholdelser! Det er rigtigt nok, vi bliver måske nødt til at lave noget mere bang-kapow! som grande finale og gå efter høj- til meget højrisiko aktioner. Jeg får hendes nummer og lover at melde tilbage, når jeg vidste mere. 

Cool, så fortsætter jeg mod dj-bilen og fyrer en lille godnatter. Jeg kigger op, fuldmåne. Nejs :) Efter et par sug genkender jeg en skikkelse, der kommer frem i mørket. Cykelgutten! “Hey! Rart at se dig her, min ven! Der er rigtig god energi i luften i aften, hva’?”, “Yup!” :) Han hører planen og hans ansigt lyser op: “En Critical Mass om Ernst-Reuter-Platz? How big is it?”. Hehe, jeg forklarer ham, at der 4 kørebaner og 6 indkørsler med lyskryds og det hele! Yay! Forleden dag var de ca. ved Siegessäule (han havde faktisk kaldt for denne CM), de nåede at fylde knap en fjerdedel af rundkørslen, det der vil kræve mindst 500 cykler! Damn, igen for lidt forberedelsestid. Gab, tak for den hyggelige stund, nu tror jeg, jeg skal i seng!

Men så kommer dovendyret! The sloth (M.)! Fedt, nu kan vi snakke fest! Han har desværre ikke hørt tilbage fra hans kontakt til parken ved målet. Heller ikke hørt fra Legal. Damn. Jeg fortæller ham trods alt om at scale-up risikoniveau’et, det er han med på! Nu snakker han om at udføre en lvl-4 risiko aktion! Han var enig, det har været den fedeste festival, men næsten ingen anholdelser. Og det var også det, mange var jo kommet efter! M. lovede at tage fat i graffitimalerne BerlinKidz asap, jeg minder ham om mødet kl. 10 og går i seng. Dejligt at få snakket ud nu.

Kort nat igen, men har sovet godt igen! Der er lige kommet varmt vand og en ladcykel fyldt med skraldede croissanter, snegle og pains au choc og, mums, jeg tager en af hver! Luksus :)

Jeg henter mine bolde og tager en 5-minutters opvarmningsrutine med 5 (2x250) i morgensolen foran en politibil lidt væk fra blokaden. Jeg er hurtigt færdig, jeg nikker politimanden godmorgen med et smil - som han gengiver - og smutter videre.

Godmorgen, dejlige rebeller! XR-flaget til venstre bliver glemt, når gaden bliver ryddet senere i dag!

Jeg opdager, at dem der sov ved siden af mig, var ‘ninja’-familien (den havde de leget mange steder i byen i løbet af ugen!). e ser ud til at vågne lige så stille, men i takt at jeg nærmer mig, begynder de at grine højere og højere! Det smitter bare og jeg begynder selv at kampgrine! Det gør vi i et par minutter, dejlig morgenøvelse :)

De dejlige morgenglade mennesker fik også deres helt egen private jongleringssession, med den 10-12-årige pige, der kom med requests! Super hyggeligt, jeg laver sjove ting med farver med 3, 4, 5 og 6 bolde. Jeg tror, supermange mennesker har fået en rigtig god start på dagen, nu er det tid til business!

Der er møde kl. 10, jeg er der 10 i eller sådan noget. Der en også en anden rettidig rebel der, vi sidder og venter tålmodigt. Pudsigt, det ser ud til, at nogen har sovet i shelteren - nu står den tom. Klokken bliver 10, vi er stadig kun de to. 5 over kommer der et par stykker, og flere kommer til i de næste 20 minutter. Kl. ca. 10.30 er vi ca. 15, men flere nøglepersoner med vigtige roller var ikke til stede. Ingen har set dem i dag eller har kunnet kontakte dem. Det er lidt skidt.

Vi begynder så småt i at organisere os i et møde, men jeg har svært ved at se pointen: vi mangler nogle vigtige info, især det med det legale aspekt. Plus, jeg opdagede tidligere på dagen, at der ligger en politistation lige op ad den bygning, som er målet! Doh! Mike check! Jeg meddeler det til gruppen, Abschnitt 25 ligger der, hvad gør vi? Lidt nedtur, men vi fortsætter som aftalt, men mødet er nu udskudt til kl. 12. samme sted (eller i Tiergarten?).

Ok, jeg smutter tilbage til lejren og prøver at snakke med alle dem fra gruppen, som jeg kan finde. Men så hører jeg der kort efter, at Potsdamer Platz er ved at blive ryddet! Så skynder jeg mig tilbage derhen, de er begyndt at rydde folk væk.

Når jeg går forbi dj-bilen bliver forhænget rullet ned, men musikken fortsætter med at spille. Jeg spotter L. der danser, så joiner jeg hende lidt. Kort efter trækker vi tilbage i baggården, hvor mødet snart skulle holdes. Vi opdager, at politiets afspærring er måske ikke så tæt, som de selv tror: man kan bare komme ind og ud af afspærringen igennem baggården!

Så bliver vi fjernet fra Stenemannstraße tidligere end ventet

Vi hjælper med at flytte folks sovegrej og shit fra vejen, jeg henter mit shit og samler alt det, jeg havde lånt fra materiale-teltet (ish!).

Klokken er nu over 12, no way mødet bliver afholdt i baggården! L. bliver her, jeg skynder mig over Tiergarten, nogle Göttingen-rebeller hjalper mig med alt mit pikpak, de tager de presseninger mm. til materiale-teltet selv, fedt, tak for hjælpen!

Nu går jeg rundt i Tiergarten og fløjter højlydt “Solid as a rock” til højre og til venstre. Mange rebeller svarer, men ikke dem, jeg gerne vil snakke med :) Nu hører jeg besked, at mødet skal være i Tiergarten kl. 15. Damn, sandsynlighed for at det bliver til noget falder bare så meget med tiden, der går! Jeg er begyndt at være temmelig skeptisk over, hvorvidt denne fest bliver til noget.

Jeg møder dovendyret på Stenemannstraße, som opdaterer mig på planlægningen af festen i morgen. Han har stadig ikke fået fat i klatrerne eller parken, æv. Til gengæld bekræfter han, at vi har officielt fået udvidet lejren til kl. 12 i morgen - nejs, så kan vi invitere folk til at tage deres telte med til festen i morgen, der er masser af plads i parken!

Jeg går tilbage til blokaden med en tom rygsæk, det første jeg gør der, er at rydde shelteren for pyntet, dvs. de 4 flag, som P. havde ansvar for og “Da für Dich”-banneret. Tilbage inde i blokaden hører jeg, at der mangler en update fra den anden side. Så tager jeg rygsækken af og kommer af med flagene, nu har kun banneret og min brune pose og går over til den anden side. Jeg går forbi den anden afspærring og tæller 7 mennesker, der sidder ned. Der er 4 fra de-escalation og 3 anonyme rebeller. Jeg går lidt videre, før jeg drejer om og går over på den anden side, stiller mig mellem de to betjente, jeg stod overfor lidt før og melder headcountet tilbage over hegnet til en de-escalation gut :) Så går tilbage bag afspærringen og henter mine ting. Sefføli’ kan jeg ikke lade være med at nikke til de to betjente, inden jeg smuttede tilbage til lejren endnu en gang, med M. denne gang :)

Alt foregår så fredeligt, det er så dejligt at se, hvordan folk opfører sig overfor politiet - og også omvendt, hvordan der bliver smilet frem og tilbage i den mest fredfyldte stemning. Faktisk går det op for mig, at der ligger vores største styrke som bevægelse: ordensmagten ved, hvad de kan forvente af os, ingen overraskelser, vi er forudsigelige og opfører os præcist som vi siger, vi agter at gøre. Vi opfører os altid eksemplarisk - ud af de ca. 2000+ anholdelser der har fundet sted under XRs fane indtil nu verden over (more coming this week!), er der stadig ingen rebel, der er blevet taget i at udøve vold, med sprut eller stoffer. Bliver vi ved med det, så er jeg sikker på, vi skal nok udrette en del.

Klokken nærmer sig de 15, jeg smutter til Tiergarten, same as before, fløjte, fløjte, hej rebel! Jeg finder hurtigt 3 kendte ansigter, yes! Vi opdaterer hinanden om situationen, der går fremad med visse praktiske ting, men vi mangler stadig det vigtigste - legal. Jeg opdaterer de andre, om de vigtige info vi også mangler. Vi beslutter os for ikke at afblæse og sætte det hele på stand-by - vi træffer først en beslutning, når hele gruppen er samlet.

Tiden går, jeg er tilbage i lejren, nu hører jeg om et møde kl. 19! Yarrgh, nu er jeg ret sikker på, vi ikke får noget højrisiko aktion i nat, der er bare for lidt tid til en ordentlig planlægning. Vi mangler at spejde stedet, vi har ikke hørt tilbage fra malerholdet eller dem fra parken, shit.

Farvel, næsehorn, ses næste gang!

Nu vælger jeg at bruge lidt tid på mig selv. Min højre 2. metakarpe (den husker jeg, fordi den gik i stykker første (og sidste) gang, jeg forsøgte at slå et menneske med hensigten om at skade vedkommende tilbage i 1988! Peace, sista!  knirker, når jeg løfter pegefingeren, og jeg har et fåkking skår i foden! Jeg tager til medic-teltet, i dag var der to unge gutter på vagt. Selvfølgelig kunne ingen af dem snakke engelsk, en tøs der var der, påstod hun kunne oversætte, men hjalp endelig ikke rigtigt til. Men underholdende blev det i hvert fald. Jeg måtte forklare begge incidents på tysk, “Mein Hand ist kaput.”, “Polizei?”, “Nein, nein, keine Polizei, aber, øøøh..!”, etc. Jeg var derinde en halvtimes tid, de desinficerede såret, men vil ikke kigge selv (fra det jeg forstod, måtte de kunne give plaster eller forbinding på), så jeg fik lov at låne en pincet og prøve at kigge selv. Jeg kunne ikke se en skid alligevel, så gav de mig bare et plaster og fin forbinding på hælen og en pose is til hånden! Lukas (ham den yngste, der var superkæk, “You must Enlish learn”, “Ja, ja, Lukas, du muß Englische lehren!” og så latterudbrud!) bød farvel med en højlydt “Du bist so cool!”! Lol, det var grineren! 

Men nu overvejer jeg seriøst at tage imod K.s tilbud om at købe min flixbus billet tilbage til DK. Jeg er stadig modvillig, jeg kører stadig min boycott mod selskabet for for ringe forhold til deres chauffører! Men fåk principperne denne gang, nu vil jeg hjem.

Der er ved at blive mørkt, jeg skal pakke teltet i en fart - tøserne har ingen sted at sove i nat, jeg tilbyder dem at låne teltet, det er de ikke interesseret i.

Bum, 20 minutter senere er jeg klar, vi siger hurtigt farvel og så er det afsted til Alexander Platz til fods! Vi sætter lystigt bier op hen ad vejen, vi formår at redde et stykke pizza fra en terrasse: Mens jeg står og tøver og mumler på tysk, om de to turistdamer ikke skulle spise mere, kommer der en vred tjener ud og skynder sig at fjerne tallerknerne med en tydelig sans for retskaffenhed i blikket, der får mig til at udråbe med et kæmpesmil: “Yes, my friends, you’re absolutely right, this is definitely better served in the trash! And good evening to you ladies and gentlemen!”, og alt imens var K. i gang med de andre to turister bagved, der heller ikke var færdige! Mums, ærgerligt der skulles spildes et stykke lækker pizza på det!

Vi når frem til Alexander Platz en halvtime før afgangen, fedt, nu kan vi slappe af med en håndbajer! Bvadr! Berliner Pils schmeckt nicht so gut! Men alligevel er jeg urolig... Hey, K.! Er du sikker på det er det rigtige sted? Er det det rigtige tidspunkt?

Bussen kommer lidt forsinket til sidst, auf wiedersehn, Berlin! Vi når frem til Hamburg ad landevejen (jo, jo, bussen kørte ikke på motorvejen!) et par timer senere. Vi går lige og hapser en kebab, jeg er stadig urolig, men bussen kommer til tide denne gang (eller rettere sagt, forsinkelsen blev annonceret!).

Før jeg vidste det, var jeg i min seng. Fååk, en uge! Rundt regnet har jeg sovet højst 15 timer, i den uge der gik (dvs. ca. 10% af den tid jeg har tilbringet der)! Jeg har fået mit festivalarmbånd, og beholder den på, for at understrege at der har været den fedeste festivalstemning igennem hele ugen - superhyggeligt, supervelorganiseret (og på trods af jeg var næsten device-fri har jeg været supervelinformeret igennem hele ugen), men faktisk ikke helt derfor, vi var der, vi skulle jo anholdes en masse!! Ved nærmere eftertanke gik det forresten op for mig, at jeg blev ikke engang ID-tjekket i løbet af en uges civil ulydighed i den tyske hovedstad! Lol! :)

Den tid, den sorg, det sørger jeg bare for næste gang! Og om ikke andet har jeg i hvert fald fået lvl-op i tysk i den grad! Schön :)