10/10/2019: Marschall-broen, del 2

Jeg er tilbage på broen, bygerne bliver tættere og tættere, klokken nærmer sig 12, folk er begyndt at gå i seng. Presseninger bliver lagt over folks senge over hele broen og festen fortsætter. Jeg går rundt og nyder synet og tilværelsen - og tillader mig lige at være turist lidt. Jeg går ned og nærundersøger alle buerne ved Brandenburger Tor, det bruger jeg måske en halvtime på, jeg aner stadig ikke, hvad det præcist handler om (en masse jagt- og voldsscener fra den romerske mytologi), men i det mindste har jeg set det. Bum.

Tilbage til broen, nu sidder jeg ned og skal til at spise et æble, jeg havde i lommen, da jeg får øje på Rasmus fra 24/7. Vi sniksnakker lidt, han ser ud til at nyde at være her, vi falder lidt mere i snak. Han beder om et interview, tjoh, ok, så, lad gå for denne gang :) 

Han vil gerne høre lidt mere om symbolikken bag broen, hvorfor det var så vigtigt, at blokere en bro. Jeg forklarer om Rebellion Week i London tilbage i April, det giver rigtig meget mening at blokere en bro, især når det er en hovedåre for trafikken i det centrale Berlin. Han virker lidt bekymret, når jeg fortæller, at Charité-hospitalen ligger lige der (og peger mod tårnet 200m derfra). Jeg forklarer, at de mennesker der har valgt det mål, kender formodentligt til forholdene og at deres valg var nok ikke tilfældigt. Selvom jeg ikke kendte dem, stoler jeg på, de ved, hvad de gør. [Kun et par ambulancer skulle faktisk igennem blokaden i de ca. 58 timer, vi holdte broen... Jeg fandt senere ud af, at interviewet ikke var blevet sendt, hehe, interessant at høre værterne gentage, at de vil gerne forstå lidt mere om vores bevæggrund, de vil gerne kunne give et mere brogede billede af, hvem rebellerne er - men betegner os flere gange som “veganske dommedagsprofeter i kokostymer”! Extinction Rebellions føste krav: Sagt die Warheit!]

Mange er efterhånden gået i seng (og nogle tog også tilbage til lejren), nu småfryser jeg, og jeg keder mig! Så går jeg en tur på nordsiden - den havde jeg faktisk ikke besøgt så meget siden blokaden var begyndt!

En flok rebeller er i gang med en Ministry of Silly Walks, som jeg tøver med at joine. De blev trætte af det på et tidspunkt, og der forelog jeg en algorithm march - som ingen kendte til, jeg huskede ikke alle movesene alligevel, jeg har ikke set videoen i årevis, så vi eksperimenterede lidt i et kvarters tid, og så kørte den - det med at nynne melodien samtidigt hjalp åbenbart en del! Jeg tror, den sidste (og bedste!) runde varede over 5 minutter!

Da vi var færdige, kom der en masse vilde idéer om at lave Silly Walk-swarming - could be offending to some, påpegede jeg. Hvad så med algorithm swarming så? Hehe, den var de med på! Vi videreudvikler konceptet og ender med at aftale, at vi bruger resten af ugen på at finde på en sang med matchende moves, så march’en illustrerer noget XR-relateret. [Vi kom desværrre aldrig videre derfra, men nu er den i idéboksen :) ] Ærgerligt, for jeg tror, det vil være dødsmorsomt for dem, der udfører march’en, og dem der ser på, både politi, forulempede bilister og tilfældige forbipasserende!

Jeg går i seng mellem to regnbyger ved en 3-4 tiden og falder straks i søvn. Jeg sover faktisk godt, i de tre-fire timer jeg sov. Der er fugtigt, lidt vådt ved tæerne, men regnen er holdt op. Det er nu torsdag, hvis jeg regner rigtigt. I takt med at folk står op, lægger jeg mærke til, at der var ikke så mange rebeller, der faktisk overnattede på broen! Under de fleste presseninger var der bare tomme senge! Jeg tror faktisk, at politiet kunne have ryddet os derfra uden stor modstand. Hm, interessant, det kunne man bruge garanteret til noget :)

Broen som den så ud for turistbådene fra vestsiden

Jeg tilbringer det meste af formiddagen på broen og jonglerer. På et tidspunkt hører jeg nogle fransktalende, mens jeg går forbi. Jeg kan ikke lade være med at brøle “Maria Callas est un sex symbol! Wapapapapalapa!” :)

Jeg er ellers blevet koblet til en ad-hoc affinity group på broen, der er snak om at tage til Friedrichstraße og lave lidt ballade med afgang kl. 12. Jeg er med!

Vi swarmer lidt forsigtigt, der er mange politivogne, der følger efter alle små grupper rebeller i byen! Vi laver også et die-in foran hovedkvarteret for et af landets største energiselskaber. Men kort efter får vi en melding om, at det er ikke skidesmart at lave die-ins, dagen før skete der noget grimt i Halle og det burde vi tage hensyn til. *waves hands*

Siden det skete i går, har det faktisk fyldt temmelig meget. Jeg hørte fra forskellige kilder, at rebellerne har været i dialog med politiet og vi gjorde det klart overfor dem, at vi viser hensyn til dem. Der kom en opfordring til rebellerne tidligere på dagen, om at opføre sig ekstra pænt og dæmpe balladeniveau’et resten af dagen, så politiet ikke behøver at spilde deres resourcer på os og bekæmpe i stedet for ægte kriminalitet. Supergod stil, berlinske rebeller! Vi gør fan'me det rigtige!

Jeg hører nogle snakke om, at vi skal lave en kæmpe menneskekæde og omringe Bundestagen, fedt, det vil jeg gerne være med til! Vi samles lidt efter lidt og begynder at gå mod bygningen og små kæder dannes hist og pist. Når vi er fremme ved græsplænen, kan jeg se at vi kan ‘kun’ strække os langs hele forsiden og lidt udover - men vi er ikke nok til at komme hele vejen rundt. Vi holder lidt der, og der bliver besluttet, at vi går inde på græsplænen og lave en kæmpe cirkel. Det gør vi så, men politiet mener, det er for voldsomt, vi har fanget omkring 20 uskyldige turister i midten! Lol, vi slipper hånd og inden længe kommer vi gang med det oplagte: vi bygger et kæmpe XR-symbol! Der er ca. 20-25 rebeller på overlæggeren af timeglasset alene! Shit, vi er mange! Og ærgerligt der er ingen drone eller mulighed for luftfoto! Vi bliver der lidt og chanter, og det hele opløser sig af sig selv kort efter. På vejen tilbage til broen, når jeg lige at hilse på en lille gruppe med kurdiske flag, der havde forsamlet sig på venstre side af Bundestagen... Solidaritet med det kurdiske folk fra XR, det kunne de godt lide :)

Den danske flok holdte til lige bag ladcyklen

Resten af dagen står på jonglering og hygge. J. har sin 18-års fødselsdag i dag, han er ved at knække 5 bolde, æv, jeg tog ikke nogle ekstra med!! Han skal til fest på Kreutzberg, jeg skal til et møde ved lejren. Der er snak om en mulig fælles skandinavisk aktion dagen efter.

Mødet finder sted i den lille park på Yitzak-Rabin-Straße, jeg er der som repræsentant af en større danske affinity gruppe (tror jeg). Målet er et bygningkompleks, der huser samtlige skandinaviske ambassader. Der er mange fine overvejelser, mødet varer temmelig længe og folk var enige i, at der var for tyndt et legalt grundlag for at udføre en fuldt ulovlig aktion. Mod slutningen kunne jeg ikke lade være med at understrege, at et par dage forinden var der skete en hændelse, der blev betragtet som terror [nu kan jeg ikke lade være med at tænke false flag for vores skyld, jeg hørte efterhånden mange grimme rygter om politiets metoder i løbet af ugen], mon ikke sikkerheden var blevet skærpet, mon ikke de betjente, der står der i forvejen, har fået særlige instrukser udover de særlige instrukser de i forvejen har? Det var mit eneste input, jeg syntes, det var en dårlig plan med for lidt forberedelse og potentiale for at bringe os i virkeligt faretruende situationer, der kunne også give bagslag i omtalen. Punktum. Der lød heller ikke fra aktionslogikken, at vi vil klart signalere, at vi havde faktisk dannet en koalition af skandinaviske rebeller (og tydeligt vise, en af vores måder at operere på: små autonome enheder der fandt sammen i Berlin uden overordnet plan eller leder!).

Whatever. Nordmændene har styr på det, de har arbejdet på en overraskelse hjemmefra, de vil gennemføre det lige meget hvad (de er ca. 40, siger de). Ok, fair nok. Vi er her, vi skal nok komme solidarisk. Jeg tager tilbage til lejren og briefer mine danskere (og dem jeg nu møder). Jeg beslutter (måske egenrådigt, det husker jeg ikke helt tydeligt, sry guys/gals!), at det er på tide, jeg laver det skide “Kamelåså”-banner, jeg længe har snakket/drømt om! L. fra Kbh melder sig til at hjælpe af med det, fedt! Han er superflink og hjælper og holder mig i selskab i de ca. 2 timer, der går mellem idé og færdigprodukt.

Vi er nødt til at snige os inde i arts-teltet og fremstille banneret i smug, da de har lukket for dagen. Vi forhører os først ved info-teltet, hvor en supersnedig rebel antyder, at det var hverken tilladt eller forbudt at gå derinde, der var bare steder, hvor der var private ting, som man skulle respektere, han antog at alle her var frie rebeller, der tog ansvar for de valg, de traf. (og speciel tak til netop denne rebel, der forsynede mig med et uofficielt kort, som XR Berlin havde muligvis lavet og fået trykt i anledning af oprørsugen, måske endda med angivelse af mulige mål for sjov og ballade i byen :) ).

Inde i teltet finder vi hurtigt de materialer, vi skal bruge. Vi kommer straks i gang, sry L. hvis jeg tog styringen, det her skulle helst gå stærkt, jeg orkede ikke, at stå til klokken lort og male banner denne aften! Bum, bum, jeg tegner (starten af et) omrids med tusch, dårlig plan, jeg fåkker op med størrelsen, ommer på den anden side! Denne gang bruger jeg lidt mere tid at tænke i, nu har vi one shot!

Så går det løs, omridset er svært synligt, men det ser lovende ud. L. henter flere hænder udenfor (tak for hjælpen L. og M.!), fedt, det går superstærkt at få malet de store bogstaver. Jeg lægger mærke til, at der er flere og flere mennesker inde i teltet, der havde været en stor byge, så folk var kommet og søge ly. Fair nok, teltet var halvt åbent og der var lys i. Men alligevel blev jeg nødt til at smide folk ud - sry, people - men der var nogle, der var begyndt at rage i baglokalet, og nogle tror jeg endda var bare turister! Daddy Rebel viser fortænderne, alle dem, der ikke har et formål her bedes forlade lokalet! Bum, basta bum!

Pfuu, nu kan vi arbjede videre i (relativt!) fred og ro! De 2 fotografer fra XR Berlin, S. og T. var kommet tidligt og snakket med os, de dokumenterede det vi lavede, så var de sefføli’ velkomne, der var også gutten, der var kommet inde for at lappe sin cykel og den polske tekno-øgle (antager jeg) ordner*inn stod der også og sniksnakkede med os, mens vi malede.

På et tidspunkt spørger jeg tekno-øglen om ikke han havde lidt weed, det havde han desværre ikke... æv. I mellemtiden var cykelgutten blevet færdig og smuttede igen, og vi kom i gang med at male flagene. Kort efter kom cykelgutten (L.) tilbage med et kæmpesmil på læben... Hvad skal det være? Jeg har lidt pot og lidt hash! Hurtigt blik til L. og enstemmigt svar: en troldmand!!

Det hjælper helt sikkert på arbejdsmoralen, lidt mindre på tempoet og det islandske flag, der blev lidt længere end de andre - men ellers et meget velkomment bidrag til festen :)

Kl. ca. 23 bliver vi endelig færdige, banneret er ikke så kønt, men fåk det, nu ved jeg i det mindste, at det bliver utvetydigt i morgen, at vi er i gang med en fælles nordisk aktion! Og sefføli’ glædede jeg mig allermest til at se/høre nordmændenes reaktion!

Jeg gik i seng i mit telt denne aften - første og eneste nat jeg sov der - men mærkeligt nok, var jeg ikke specielt frisk om morgenen efter en 5-6 timers nat... Go figure...