08/10/2019: Potsdamer Platz

Kl. ca. 3 bygger jeg min seng i udkanten af den danske klump, æv, der holder en politibil 5m derfra med motor tændt (den kørte selvfølgelig hele natten!) og politiets lysstang peger direkte mod os (selvklart også tændt hele natten)! Selvom det tager lidt tid, formår jeg at falde i søvn.

Her sov jeg den første nat, min seng ligger i den brune pose til højre :)

Formodentligt kl. 6 (der har gået rygter i løbet af natten, at politiet agtede at rydde pladsen på det tidspunkt) bliver jeg vækket af politiets opkald over megafonen. Jeg gætter på, at det er den første varsel. Jeg står op i en fart og samler mit shit op og pakker det væk. Jeg er villig til at blive anholdt, men på det tidspunkt skal jeg bare tisse helt vildt, så jeg trækker mig væk og tager til en lille park rundt om hjørnet. Tilbage til blokaden forklarer jeg de andre, at jeg har været i Berlin i knap 12 timer, jeg skal nok få lejlighed til at blive anholdt på et senere tidspunkt. Det var helt ok, vi havde folk nok i forvejen anyways.

Cool, jeg bliver lidt på siden og hepper, mens folk bliver ført væk af politiet. Kort efter smutter jeg til lejren og ser den for første gang i dagslys. Det ser supertjekket ud - vi er kræmmet i et hjørne mellem Bundestag og Kanslerens kontor i en park, supergodt gået rebellerne i Berlin, vi har lov at være her i en hel uge! Der er et info-telt lige til højre for indgangen med opladestation, et arts-telt lige ved siden af med farver og materialer mm. og til venstre er der to små medies-pavilloner. I den anden ende af lejren er der mad- og kaffeboderne, et tørlokumsanlæg med vandhaner, et materiale-telt (hvor borgere og andre rebeller har lagt alskens ting til låns, alt fra uldtøj til paraplyer og varmedunke!), som også fungerer som Lost & Found. Alleryderst er der en lille scene (med kæmpesolpaneler på hver side, mon den er el-drevet?). Genialt sted og supervelorganiseret!

Her ligger mit telt i udkanten af den nodiske lejr

Jeg har nu pakket mit sovegrej ud i teltet, skiftet tøj og taget gummistøvler på - nu regner det og jeg hører, at der sker noget på Siegessäule, så tager jeg derhen med mine bolde (dem savnede jeg lidt i går faktisk :) ). Inden jeg smutter tager jeg forbi arts-teltet og låner noget hvid maling: “Ich sprech nicht deutsch” - jeg er allerede lidt træt af, at tysk er default-sproget, især på aktioner! Mike check! ‘L’-tegn!

Straße des 17. juni kører der ikke en eneste bil, men til gengæld er der masser af fodgængere og cyklister - givetvis er mange af dem rebeller, men stadig... En rebel har klistret et XR-sticker på en af de russiske KV-panservogne, der står mægtigt som makabert pynt ved det Sowjetisches Ehrenmal im Tiergarten - jeg ærger mig lidt over, at jeg ikke har taget Thomas’ plakat med, der manglede også lidt pynt på den anden vogn :)

Man kan se politibiler med blinklys ved Brandenburger Tor til venstre, men til højre holder politibilerne så langt væk ved Siegessäule (som blev i øvrigt rejst i sin tid for at fejre prøjsernes sejr over danskerne, der er sågar danske kanoner indlejret i søjlen!), at man kan kun se deres blinklys! Vildt!

Jeg går lystigt mod den gyldne engel (der sidder fan’me 35 tons guld deroppe, det er jo første gang, jeg ser alt det shit live!!), når jeg når frem, finder jeg ud af, at der er en kæmpefest over hele rundkørslen! Alle 5 store indfaldsveje er afspærret med blokader, der er endda en lille scene på fortovet, nejs! På selve rundkørslen er der blevet bygget en XR-båd, det ser superfedt ud! Jeg er supertræt, men alligevel kan jeg ikke lade være med at stille mig midt på kørebanen efter et lyssignal, tage mine støvler af og jonglere deruda’! Dejligt :) En Critical Mass er begyndt at samle sig lige ved siden af, nejs, der er ca. 50 cyklister, der trodser regnen!

Kl. ca. 12 tager jeg en lille pause, nu har jeg fundet til min affinity gruppe igen, så nu er vi fuldtallige med A. og N.! Vi tager en kop kaffe ved kiosken og hyggesnakker - dejligt med en siddepause! Mens vi snakker går der en forbi og hører, at vi er danskere, så indleder han samtalen... Han er Rasmus fra 24/7, han er kommet for at dække oprørsugen og han er vældig glad for at se så mange danskere med i flokken!

Båden Rebella bliver bygget ved Siegessäule

Anyways, han beder om at få et interview, det vil N. helst ikke. Rasmus siger, han godt kunne tænke sig at høre A. Helt fint med mig, selvom hun lød ikke specielt begejstret selv - jeg ved, hun klarer det til ug, som hun plejer! [det bekræfter N. kort efter :)]

Der har været technofest på vejen i et lille stykke tid nu, et par hundrede rebeller danser i regnen og kæmpesæbebobler, jeg kan ikke sidde stille, jeg er bare nødt til at hoppe med! Efter ca. en halvtimes dansen stiller jeg mig foran flokken med en snes betjente i ryggen og tager mine bolde frem. Der pisseregner, dårligt grip, forholdene er ikke ideelle, men alligevel giver jeg den fuld gas i ca. en time! [Et par dage senere mødte jeg en kvinde, der havde været lænket fast hele natten ved Siegessäule og var så taknemmelige, at jeg stod der, lige overfor hende - hun sagde, hun var helt væk i boldenes dans og at den time var den bedste time hun havde tilbringet under denne blokade! Selv tak, det var også ment som tak til alle dem, der var tilstede denne dag :) ]

Jeg står nu ved søjlen og har fundet sammen med min gruppe igen, de orker ikke rigtigt blive der ret meget længere. Vi observerer en masse aktivitet fra politiets side, der er en gruppe på ca. 20 ledere, der ’gemmer sig’ bag søjlen og har travlt med at pege i alle retninger, mens de snakker i telefonen... Der er klart noget under opsejling!

Jeg fortsætter bare med at jonglere, først ved selve søjlen, og så nede på vejen ved siden af båden. Jeg stiller mine ting ved en lygtepæle og står og jonglerer 5m derfra. Selvfølgelig holder jeg jævnligt øje dels med mit bunke shit og dels med politiets bevægelse. Juhu! Jeg spotter en tom bambuspind, den kan jeg hapse til at lave et flag senere! Jeg samler den op og sætter den i min bunke, men på vej væk vælter jeg sæbebobbelmandens cykel, der var stillet op ad lygtepælen. I mit forsøg på at holde cyklen, rammer bremsen min hånd, av! Jeg går tilbage og jonglerer videre.

Det første forsøg på at rydde Großen Stern

Nu er politiet begyndt at sætte hegn op omkring pladsen og rundt om fortovet - også bag ved mig. Jongler/kig/jongler/kig, shit, idet jeg opdager, at min bunke er væk, kan jeg se, at politimændene er begyndt at danne en kæde lige bagved mig! Blop, blop, blop, jeg sniger mig tilbage til fortovet, men kan ikke helt komme til, der er også betjente, der afspærrer!

Shit! Jeg kan bare ikke komme tilbage til fortovet, mine buddies er smuttede, det første jeg tænker er, at der har været en tyveknægt forbi! Gummistøvler, regn- og uldtøj får jeg svært at undvære resten af ugen! Damn, jeg skal bare finde det igen!

Jeg prøver på at gå bagom busken gennem græsplænen (som jeg gjorde flere gange tidligere), men i takt med, at jeg tager mine første skridt, trækker en betjent væk fra sin gruppe og siger noget til mig. “Nicht betreten?” spørger jeg så, det nikker han til, så går jeg over og forklarer ham situationen. Han siger, jeg må godt gå over til fortovet, men først skal jeg forklare hans kollegaer, hvad jeg har gang i. Helt sikkert :)

Det behøver jeg faktisk ikke engang, nu er fortovet tilgængeligt igen. Det eneste jeg kan finde fra min bunke er bambuspinden. Jeg går frem og tilbage og spørger folk, om noget har set noget eller har flyttet det, ingenting. Jeg får at vide, at jeg skal prøve ved Lost & Found i båden. Det gør jeg så, tjekker det igennem, men ingenting, øv :(

Jeg er pænt forvirret og spørger ved scenen og de andre blokader, nada! Jeg hører flere sige, at politiet havde faktisk taget en masse med og havde måske destrueret det... Yay! Jeg har bare at finde ud af det asap!!

Jeg spørger en politimand, der bekræfter, at de har taget en masse rebelske shit og kørte det til stationen. De er også stadig i gang med at rydde pladsen, så det bidrager endnu mere til forvirringen.

Der er nu gået måske en time, siden mine ting forsvandt. Jeg møder en flok danske rebeller, som melder at mine ting er muligvis blevet taget tilbage i lejren med en masse andre ting, der lå her. Yes! Så kan jeg roligt jonglere tilbage!

Jeg stiller mig samme sted som først - i englens synsfelt. Der lyder politivarsler over megafonen, som jeg glædeligt ignorerer - jeg forstår det alligevel ikke! Igen bliver der dannet en politikæde bagved mig, jeg prøver at snige mig bagom, men en betjent tager fat i mig og skubber mig i den modsatte retning. Hehe. Kæden stopper 20m derfra, så går jeg stille og roligt lige ud og så drejer jeg i en bue, indtil jeg står bagved kæden... Nu står jeg og jonglerer lige bagved den politimand, der havde ‘fanget’ mig og hepper højlydt, når folk bliver båret væk en efter en :)

Jeg bliver der et lille stykke tid, indtil sult og træthed trækker mig tilbage til lejren (trangen til at skide også). Efter en tur på lokummet går jeg inde i mit telt og ligger derinde for første gang, siden jeg ankom... Fåk, hvor rart! Men selvom kroppen er helt udkørt, kører hjernen med 200 i time, jeg kan ikke rigtigt få ro til at hvile i i den ca. time, jeg ligger der.

Udsigt fra midt i lejren, med Bundeskanzleriet i baggrunden

Jeg undersøger i den nordiske lejr, om nogen har taget mine ting, det ser det ikke ud til... Sht! Jeg forhører mig ved info-teltet, som henviser mig til materiale teltet, men intet der. Jeg får besked, at der er dukket mere shit op ved Siegessäule, jeg hører igen grimme rygter om, at politiet skulle have taget og destrueret en del ting, æv! Info-teltet-gutten fortæller, at alting er blevet samlet ved Abschnitt 34, det var muligt at hnete ting nu.

Jeg vil gerne til Siegessäule først, så låner jeg S.s cykel og skynder mig derhen. Der er begyndt at blive mørkt og jeg slingrer lystigt midt på Straße des uden lygter på, lovely! Jeg prøver at høre de forskellige steder igen, men får samme besked: Abschnitt 34! Jeg snakker med info-teltet igen og får et kort fra dem, stationen ligger ikke så langt væk derfra. Han forklarer også protokollen: under alle omstændigheder skal du underskrive et stykke papir, om de har dine ting eller ej - især hvis ikke, for så kan vi måske bruge det til noget på et tidspunkt. Ok, roger copy that!

En ung rebel der stod lige ved siden af var i samme situation, hans tysk var heller ikke så godt, så blev vi straks enige om at følges ad. Nejs. Kunststuderende fra Canada som havde været bosat i Berlin i et halvt år, superfede diskussioner på vej. Vi finder stedet uden problemer, vi ringer på og bliver lukket inde. Der sidder allerede en snes rebeller og venter! Vi sætter os og sniksnakker, klokken er lidt over 21, her er dejligt afslappende med al den ro! Jeg formår at powernappe en 10 minutter, nejs, nu er jeg frisk igen!

Vente, vente, vente... Der har gået rygter i løbet af dagen, S. bekræfter rygtet om mindst en bro senere på natten (yes, baby! midt i en politistation!). Det er nok det mest genialt ved vores fremgangsmåde: der er ingen leder, man hører rygter om mulige events i byen og træffer beslutningen ude fra det - så ingen bestemt person kan stilles til ansvar og man kan diskutere planerne nogenlunde frit midt i en politigård:)

Så bliver det vores tur. Han går først ind, men finder ikke sin taske. Øv. Så er det min tur, jeg spørger “Sprechen Sie Englische?” - ren formalitet, jeg ved han gør, men alligevel. “Yes.”, cool, jeg forklarer ham, hvad jeg savner, og han fører mig til et baglokale. Der ligger der alt muligt, men ingen af mine dele er der... Øv, megaøv!

Så smutter vi tilbage tomhændet til lejren. Jeg orker ikke rigtigt at lede videre, jeg har gået en del kilometer i dag, mine fødder er ømme, ynk, ynk, jeg går i seng.