Blog

250-dags oprørsfest!

Så var der atter rebelfest i Mindegade igen!

Tak for en hyggelig aften allesammen!


To nye hapax'er på nettet!

I min beretning om Berlin kom jeg til at skabe (mindst!) to nye hapax’er - de forekommer begge to på samme side!!

Tror du, du kan finde dem?

(og nej, jeg siger det ikke, for så ellers bliver de afhapaxiseret!)

:P


21/10/2019: One-man ‘action’, Nobelparken

Denne her var en lille one-man ‘mini-aktion’, udført i forbindelse med efterårets valg ved Studenterrådet på Aarhus Uni. Der skal understreges, at der er tale her om et ganske ubetydeligt valg (selvfølgelig vigtigt indenfor Unis struktur), men alligevel bliver der ikke sløjfet på midlerne.

Jeg troede ellers, jeg var blevet nogenlunde immun overfor nutids dansk studenterpolitik - for et par år siden var der en C-kandidat, der havde som slogan “Flere P-pladser til de studerende!” eller noget i den dur, lol, I kid you not (i min bog kommer studerende rundt omkring på en cykel, og dejligt at se, at de gør det faktisk stadig i stor stil, så meget så at der er et reelt problem med alt for få cykelstativer i Nobelparken)!. Men jeg fik alligevel et chok, da jeg gik ind i Nobelparkens kantine i mandags. Hundredvis af plakater var blevet hængt op langs alle vægge i denne bygning (jeg forestiller mig, at det er lidt det samme i de andre bygninger på campus), hvor andre plakater bliver i øvrigt normalt fjernet, believe me, I know what I’m talkin’ about!)!

Jeg nævner ikke engang vanhelligelsen af Niels Winklers glasudsmykning Pro Utilitate Humani Generis - en hyldest til de 13 danske Nobelprismodtagere (som vender sig nok voldsomt i deres grav lige nu). Ups, det gjorde jeg! Rundt (og hurtigt) regnet hænger der mindst 1.000 plakater, som kun repræsenterer 2 eller 3 partier for højst en snes kandidater! WTF?!?

Ikke alene omfanget af denne voldsplakatering gav mig lyst til at reagere, men mest af alt var det budskabet. Mange kandidater understreger, åh, hvor grønne de er, og hvor højt de ønsker et grønt og bæredygtigt uni. Det er virkeligt svært, at forene det, jeg er vidne til, med det budskab der bringes frem (kognitiv dissonans er ikke et begreb, jeg normalt referer til, men her gælder det fan'me!), så jeg kan hurtigt se muligheden for at skabe lidt friktion der (ikke så meget fysisk, men nærmere psykologisk - får jeg blot én ny person til at tilslutte sig oprøret, så har jeg gjort mit job).

Men især ham der, får jeg spat af:

Jeg ved ikke helt hvorfor, men jeg stoler bestemt ikke på ham der...

Gut! Det du skriver, hænger altså ikke sammen!! Der hænger ca. 50 plakater med dit fjæs på i kantinen alene! Det er helt bestemt ikke grønt (og endnu mindre med farveprint, ved du egentligt, hvor farver kommer fra? Jeg gætter på, at du ikke gider at læse alligevel, så her får du et skræmmende fact: over 90% af det titan, der udvindes på kloden i dag bliver brugt til maling og bliver dermed aldrig genanvendt - på trods af, at metaller kunne i teorien genanvendes ad infinitum. Sikke et svineri med sådan et spildindustri, hvis nogen skulle spørge mig...)! Og hvis tiøren ikke helt er faldet endnu, så skærer jeg det ud i pap for dig: det giver overhovedet ingen mening, at bruge en masse resourcer på at udvinde noget, som man ved, man ikke kommer til at kunne genanvende igen efter brug - især når man ved det, før man overhovedet har hevet lortet op af jorden (medmindre sefføli’ man er forretningsM/K!)!!!

Men, lol! Ved nærmere eftertanke, er det faktisk nøjagtigt det samme, som de voksne politikere gør (“Vi skal udvinde mere gas og olie, for at kunne nedsætte vores CO2-udledninger!”)! ROFL!!

Under min panterunde trådte jeg på en plakat, der var faldet ned (jeg samler også en ordentlig klump elefantsnot, som jeg pillede fra nedfaldne plakater og som ellers vil nok være havnet i en skraldespand). Hm, den er hvid bagpå, jeg har før genbrugt gamle plakater og udskrevet XR-budskaber på bagsiden. Det er for oplagt, jeg tager fat i en sprittusch og skriver, hvad jeg mener. Bum! Så har vi en ny XR plakat!

Det tager mig heller ikke længe, om at finde et oplagt sted, at hænge plakaten op. Alle de andre steder hænger plakater i en 3-4 rækkers højde, dvs. så højt man kan nå, når man står på en stol.

Med så enkelt et redskab som en kosteskaft der ligger lige ved siden af, formår jeg at sætte plakaten op et enestående sted - og samtidigt bryde den pæne orden i plakatrækkene (plus, nu kan man se igennem ruden på den anden side, en mand der står på hovedet på bagsiden af plakaten, lol, det var ikke engang med vilje!)!

Lige ved nødudgangen hænger der nu en XR-plakat (det var heller ikke med vilje)

Selve valget bliver først afviklet elektronisk 11.-14. november! Mon ikke der er flere hundrede mennesker, der når at se denne plakat, inden den bliver pillet ned :)

Jeg indrømmer, at det her er ikke det mest dramatisk eller forstyrrende, man kan foretage sig som rebel. Men det handler først og fremmest om at gøre opmærksom på vores sag. Derfor skal denne mini-aktion nærmere betragtes som et PR-stunt, en påmindelse, der fortæller (humanistiske studerende i) Aarhus, at vores bevægelse i det hele taget findes og er skam aktiv i byen - og uden at gøre nogen sure er jeg sikker på (desuden blev forholdet sjov/arbejde ganske højt på denne :). Så på den konto tror jeg, at det her bidrager positivt til XR generelt, men også her i Aarhus.


[Jeg glemte at henvise til xrdk.org på plakaten, det er nu rettet :)]

Berlin Blockieren! Ab 7. Okt. 2019

Or... Surfing the first big wave of global rebellion :)

Der var nemlig kæmpefest i Berlins gader i løbet af ugen! Jeg inviterede mig selv og tog af sted fra Aarhus på tomlen en diset mandag morgen...

Skulle jeg sammenfatte ugen i tre ord: surrealistisk, kærlighed og solidaritet.

Skulle jeg opsummere den i en sætning: vi var 2000+ venner i byen, som bare endnu ikke havde mødt hinanden!

Den lange version finder du i de næste sider :)

Og sefføli’ glæder jeg mig til næste bølge!

God læsning!


07/10/2019: AF STED TIL BERLIN!

08/10/2019: POTSDAMER PLATZ

09/10/2019: MARSCHALL-BROEN, DEL 1

10/10/2019: MARSCHALL-BROEN, DEL 2

11/10/2019: FRIDAYS FOR FUTURE, BERLIN EDITION

12/10/2019: RE-POTSDAMER PLATZ, DEL 1

13/10/2019: RE-POTSDAMER PLATZ, DEL 2



Bynatur på Langenæs

Engen på bunden af Langenæs ligner nu en byggeplads. Her bygges der bynatur, får man at vide på et skilt, der er stillet op ved stien. What?!?

Jeg hørte en masse støj ud for mit vindue i dag - mere end normalt med bygerriet af den nye arkitektskole. Der var en gravmaskine, der gravede, og nogle minidumpere der kørte frem og tilbage. Umiddelbart kunne jeg ikke gætte, hvad de lavede, men travlt havde de i hvert fald.

Der gik et par dage, før jeg tog mig sammen og undersøgte nærmere, hvad det var, de havde gang i. Det fandt jeg hurtigt ud af, der var blevet plantet et skilt ved stien, hvor man kunne læse, at vi skulle glæde os til næste sommer, for så vil vi kunne plukke en buket vilde blomster her på engen... Hm. Jeg kan ikke lade være med at rynke på brynet, når jeg ser sådan noget...


Supernuttet kommunetiltag for et grønt Århus


Der var gang i byggepladsen hele dagen i over to uger - men der blev trods alt ikke fældet nogle træer. Til gengæld er langt over halvdelen af engen nu blevet forvandlet til et mudderpøl. Jeg har svært ved at se, hvordan pladsen egner sig til ophold og især leg - øh, sry, men der skal jeg altså ikke spille frisbee eller fodbold med mine børn! Mærkeligst af alt er, af beboerne ikke blev inddraget i processen (selv havde jeg i hvert fald ikke hørt om det).

Det er sådan set et meget nuttet tiltag fra kommunen, for at gøre byen til at se grønnere ud (den har sikkert fået mange likes på den konto!). Men det er som om de mennesker, der sidder og bestemmer sådan noget har ikke helt fattet krisens omfang! For det første er det lidt hul i hovedet (efter min mening), at bruge maskiner og mandskab (dvs. resourcer), til at ‘bygge’ vild natur (måske under fejlforestillingen om, at vi har naturen under kontrol?). For det andet giver det heller ikke ret meget mening mht. CO2-regnskabet - det er en masse energi at bruge, for at plante 3 sølle træer. Og for det tredje er det meget sødt, at ville bygge en kælkebakke til brug i fremtiden, men, øh, har I ikke lagt mærke til, at der ikke rigtigt kommer sne mere? Plus, enhver der har kælket mindst et par gange i sit liv vil straks se, hvor den er gal med, med denne bane - skråningen peger direkte mod træerne! Næste gang der kommer sne, tør jeg vædde på, at der skal samles splattede børn op derfra!

Og hvad så med 2021 forresten? Er det flerårige blomster I har plantet? Bliver der plantet flere træer? Det får man heller ikke at vide...

Vi har vist langvejs endnu, hvis vi skal gennemføre den sagnomspundne grønne omstilling (det er i øvrigt vores alles skattekroner, der bruges til at sponsorere det her monkey business!).


Haha! Helt sikkert, den hopper jeg med på!

Skulle man tro kommunen i hvert fald, så har de styr på det hele! De mener, at de er halvvejs i mål - jeg tror, jeg har skaffet rapporten, som udsagnet bygger på. Den skal man ikke kigge i længe, før man finder ud af, hvem der har udarbejdet den. Ingen andre end COWI! Det kan man altså ikke tage alvorligt det her (i min bog er firmaet grønvaskleverandør - som jeg beskriver her).

Det eneste argument jeg har brug for her er, at de er rigtig gode til at trylle hos COWI: de har formået i 2012, at få erklæret en sodavand for CO2-neutral! Den opmærksomme læser har allerede gættet, hvor jeg vil hen med det... Ja, sikke en omgang pølsesnak, bruset i sodavandet består udelukkende af fåkking kultveilte!!! Ja, alle de små bobler er fåkking CO2!! Who’s kidding who??


Kontrakten

Når man har skrevet en afhandling, er der store forventninger om, at man udgiver sit værk senere hen. Da jeg indsendte min afhandling til bedømmelse i foråret 2018, sendte jeg manuskriptet samtidigt som forslag til et af de mest prestigefyldte forlag indenfor det lille felt, jeg har indgået i. Jeg fik besked om, jeg landede en kontrakt med dem i sensommeren 2018, kort før mit forsvar.

Nu er det sådan, at siden forsvaret har jeg brugt det meste af min tid på oprøret - i stedet for at bruge tid på at revidere mit manuskript (jeg ved, jeg har mindst et par hundrede timers arbejde forude!). Forlaget har allerede stillet bogen på deres digitale hylde og ser sådan ud:



Deadlinen for at indsende det reviderede manuskript var d. 30. sept., jeg havde ikke reageret på forlagets besked i sommers, da de bad om en status update. Så på skæringsdatoen skrev jeg tilbage til forlaget og forklarede dem situationen.



Det her falder direkte ind i XRs strategisk tænkning - jeg spreder budskabet om oprøret gennem kanaler, som jeg normalt ikke vil bruge til dette og påvirker folk, som jeg normalt ikke interagerer med.

Og så efter jeg læste det svar jeg fik, er jeg ikke et eneste sekund i tvivl om, at jeg (vi!) gør det rigtige!



Bum, outreach mission accomplished, i den grad! Plus, måske får jeg publiceret min afhandling en skøn dag!