Blog

Forudanelse eller overlæg?

Pudsigt. Ved nærmere eftertanke slog det mig, at jeg skrev for snart et år siden et blogindlæg ifm. afslaget på min ansøgning om dansk statsborgerskab, hvor jeg undrede mig, om jeg nu ikke skulle til at blive kriminel. Det lykkedes mig nu i hvert fald og d.9. januar skal for retten i Esbjerg!

#prkr4life!!

02/05/2019: Esbjerg-aktionen

Task Force Zero Carbon rapport - #TFZ-CO2!

Fåk en nat!! Jeg limede det sidste skilt sammen kl. O1:30!! Oppe kl. 04:45, hurtig bad, spiser et par boller og tager af sted til mødestedet... Jeg sover det meste af Aarhus-Vejle - vi stopper undervejs for at lade op, weird, var det blevet gjort dagen før, så havde vi undgået omvejen og ventetiden. [Grrr. Jeg får også besked undervejs, at turen kommer til at koste ca. 100-130 kroner hver... min første tanke: “sæt mig straks af her!”, men jeg sagde ingenting, jeg gad ikke stå ude på en øde landevej på larstyndskidsmark klokken lort om morgenen...  og det værste er, at opkræveren praler senere hen, at det ikke koster ham noget, at lade sådan en bil op! WTF!?! Bondefangeri med overlæg!]

Jeg fortæller folk, at jeg snusede lidt på cgerisk-hjemmesiden dagene før og lærte lidt om deres arbejdsprocedurer og redskaber, bl.a. om den såkaldte bowtie-metode for risikovurdering og løsningsmuligheder. Jeg forklarer, at folk kan som regel ikke så godt lide, at man bruger deres egne redskaber mod dem. Derfor fik jeg lavet et #TFZ-CO2-skilt alligevel (Task Force Zero med hashtaggen blev tilsyneladende brugt flittigt online af deltagerne op til mødet, finder jeg ud af på twitter og des lige)! Sign korruption ftw! Plus, det pissede tydeligvis nogle stykker af på stedet :)

Ankomst Esbjerg kl. ca. 07:30, vi skynder os og tager vores grej [og mig at gemme en lille treat i buskadsen bag bilen :)] og smutter til banegården. Hurtigt møde om slagets gang - vi har travlt og forlader banegården kl. ca. 07:50. Headcount: vi er i alt 17!!

Vi ankommer til Musikhuset kl. 08:05 - skønt syn, der er et kæmpe ‘Task Force Zero Conference’-banner på bygningen med sponsorernes logoer, alt fra Shell til Maersk! Nejs :)

Der er også gang i noget ombygning ved hovedindgangen, byggepladsen er indhegnet i ‘Task Force Zero’ stof [æv, jeg nåede aldrig at lave et XR-symbol på et af deres cirkelformede logoer!!], det kommer til at bidrage positivt til forvirringen, godt.

Vi spreder os på tværs af hovedindgangen og der kommer straks en vagt. Han beder os om at flytte os til vejen, fordi vi stod på privat ejendom. Vi fortæller ham, at vi agter at blive stående. Så åbner personalet en anden indgang ved siden af, så deltagerne skal nu igennem spisesalen for at komme til indregistrering.

Vi deler os straks i to grupper og blokerer nu også den anden indgang, hvorpå vagterne åbner en tredje dør lige ved siden af rundt om hjørnet! Vi er ikke nok til at spærre den tredje dør, så vi fortsætter med at holde de to indgange, chanter og vifter med skilte og plakater - jeg formår også at sende nogle “Stopping burning fossil fuels is the safest way, my friend!” til nogle deltagere...


De første politifolk er ankommet og jeg forklarer dem situationen


Kl. 08:25 ankommer den første politibil. Jeg er politikontakt denne dag, så går jeg de to betjente i møde, når de kommer hen mod os. Jeg indleder med at præsentere mig ved navn og forklare, at vi er XR, blablabla og at i dag, skal jeg være kontaktpersonen. Jeg forklarer dem, hvad det går ud på - det er en en fredelig aktion, der skal forsøge at forhindre deltagerne i at komme ind. [Hehe, ligeså snart jeg siger mit navn, skynder D1115 sig og tage sin notesbog frem og skrible-skrable det, han kunne formå… “Henrik hvad? Kan du stave det? Hvor bor du hen? Adresse? Lange hvad? Langenæs?” Jeg kan se, han prøver at skrive det ned, men det går for stærkt for ham og den stakkels når ikke at få skrevet ret meget info ned, plus jeg kan se, at det han har skrevet ned, ser temmelig ulæseligt ud! Jeg har lidt ondt af ham, så spørger jeg ham, om han ikke kan nøjes med mit cpr-nr.) Nå, ja, tak :)]

Betjenten oplyser, at demoen er ikke anmeldt og dermed ulovlig, derfor må vi ikke stå der, det er ulovligt. Kl. 08:35 har jeg opdateret alle vores folk [vi har tre grupper, to ved ingangene og en tredje af ikke-anholdbare over på den anden side af gaden] om situationen og har vejet stemningen: der er ikke ret meget at rafle om, vi bliver stående! Det melder jeg videre til betjenten og hans makker, de aner ikke deres levende råd!!

Kl. 08:45 ankommer poilitbil nr. 2 med to andre betjente, der bare står og glor. Fem minutter senere dukker der en børneflok op - vi får at vide, at de ikke skal til konferencen, der er et andet arrangement i huset, nemlig en bæredygtighedsworkshop med Johnny Hefty! [Ja, WTF?!? Grøn muggen røv til mit ansigt?]. Vi giver dem selvfølgelig lov til at gå ind.

Kl. 08:45 ankommer lederen [P. med kasketten]. Han bliver briefet af sine folk i 5 minutter, så går han ind i spisesalen og taler med vagterne og arrangørerne i ca. 5 minutter også. Jeg lader ham gøre det, han skal, og går ikke til ham, før han giver tegn på, han gerne vil snakke med mig. Det sker kl. 09:05, mens jeg kommer tilbage fra den sidste opdateringspost (dem, der står på den anden side af vejen).

Samme pitch, indleder ved at sige mit navn, vi er XR, etc. og i dag er jeg politikontakt - “Na, så, du er talsmand!”, “Nej, vi har ingen talsmand, jeg er politikontakt, jeg meldte mig til tjansen ved et tidligere møde, vi er alle selvstændige, selvtænkende individer og træffer beslutninger i fælleskab hen ad vejen. “Ok, fint. Men hvem er jeres leder så?” lol. “Hvor mange er I?”, “Vi er... 14 herude og vores mål er, at forhindre konferencedeltagerne til at komme ind eller i hvert fald forstyrre dem så meget som muligt”. Han forklarer, at demoen er uanmeldt og at husets hovedingang bruges af andre end konferencen. Vi får valget enten at blive stående, i så fald vil politiet fjerne os med magt, ellers at gå frivilligt derfra - han påpeger dog, at vi må godt være der, så længe vi ikke blokerer hovedindgangen. Fint, giv mig 5 minutter, så informerer jeg folk og vejer stemningen. Granted. Kl. 09:10 har vi enstemmigt valgt at flytte os og stå ved den tredje indgang.

Jeg opdaterer lederen, og imens går det op for ham, at vi stadig blokerer en indgang [tror han forestillede sig, at vi vil stå ude på pladsen foran som en almindelig demo...]. Det bliver han lidt misfornøjet over og trækker mig til side for at fortælle mig, at han har ikke lyst til at anholde os og derfor beder han os om at flytte os. Jeg forklarer ham, at det er en bevidst strategi, at lade sig anholde, det giver medieomtale. Jeg fortæller også, at det kun er nogle af os, der er klare til at blive anholdte - og især, at de er blevet trænet til det! Det lajkede han obviously (jeg tror, det var idéen om, at vi træner vores folk :) .

Kl. 09:15 forsvinder alle politibilerne!! Jeg opdaterer folk om situationen: jeg fortæller, at vi har fået lov at være ude på pladsen, men formoder, at der bliver hentet forstærkninger forude for anholdelserne. Jeg gentager, de 3 ting politiet må bede om (navn, adresse og cpr) og understreger, at så længe man ikke har fået en 3. advarsel, kunne man skifte mening og gå sin vej [NOT! viste det sig lidt senere!].

Kl. 09:25 holder vi møde og beslutter, at gå tættere på vejen, for at være mere synlige. Jeg påpeger selv, at det er et godt strategisk move, for når politiet kommer tilbage, så står vi ikke foran indgangen men faktisk ude på fortovet!

De sidste late-comers til konferencen er nok kommet nu og eventet er formodentligt i fuld gang. Ingen har hørt tilbage fra de 3 infiltrators. Jeg beder B., om at tage en runde rundt om bygningen for at se, om der var nogle store ruder eller noget andet, som kunne udnyttes - intet, men fandt dog ud af, at Totals kontorer lå bagved, god intel.

Kl. 09:30 kommer A. ude ad hovedindgangen og bringer den gode nyhed: det lykkedes!!! Der var ingen problemer, hverken for at få adgang til stedet eller for at kapre scenen og mikrofonen, alt gik som smurt og de to rebeller, der holdte tale  færdiggjorde deres tale og blev klappet ned af scenen! Et par minutter senere kommer L. og M. også fra siden af bygningen (ved ikke helt hvorfra) og lignede begge to kæmpe sole! Det er bekræftet: mission accomplished!

Kl. 09:35 beslutter vi os for at stille allesammen op foran hovedindgangen for at tage nogle billeder til sociale medier. Hvorpå den ældre vagt (fik desværre aldrig hans navn!!) begynder at blande sig, vi skal flytte os derfra ellers ringer han til politiet. Jeg forklarer ham, at det er kun ‘for sjov’, vi stiller op der, men han vil ikke høre noget og begynder at hive i og skubbe til folk! Vi opsætter ‘blokaden’ igen og begynder at chante, mens vagten snakker helt vildt i telefonen!


Yes! Nu kan vi tage tage nogle billeder i fred og ro - troede vi!


Kl. 09:45 kommer D1115 og hans makker tilbage, jeg forklarer dem situationen, vi skulle ikke blokere noget, men bare stille op for at tage billeder, men vagten begyndte at tage fysisk fat i os og prøve at fjerne os med magt. Derfor blev vi trodsige :)

Det kunne de ikke lide, D1115 begynder at blive lidt kæk: “Får du ikke dårlig samvittighed, når du tænker på alt det CO2, vi udleder, når vi kører frem og tilbage på denne måde? Plus det er et kæmpe spild af resourcer for os, vi vil hellere bruge vores tid på at fange rigtige kriminelle!” Hehe, tak for det :) “Hvis du har så travlt med at fange rigtige kriminelle, så værsgo’! Der sidder 400 af dem derinde (jeg peger samtidigt mod Musikhuset med hagen)! Vi ved, at deres virke kommer til at betyde smerte og lidelser og en smertefuld død for millioner af mennesker!” Der var han ikke så kæk længere! Efter nogle få sekunders tavshed, prøvede han på at redde den. “Jamen, det er altså ikke ulovligt, det de gør!”, “Næh, men det burde det være, og det bliver det vel nok på et tidspunkt! Men det ved du da også, ik’os’?”

Betjentene står bare og accepterer, at vi bliver stående - imens de ringer formodentligt til centralen! Jeg går rundt og opdaterer folk, mens den ældre vagt tager styringen og sørger for, at gæsterne kommer inde til de forskellige steder.

Kl. 10:00 kommer kasketten tilbage med en anden bil med to civile betjente. Han giver tegn på, at han vil snakke med mig. “Det var ikke det, vi aftalte!” Jeg forklarer ham, fotoshoots + dumme vagt = trodsige rebeller! [til dags dato ved jeg stadig ikke helt præcist, hvad der skete!] Han nævner også de infiltrerede, jeg siger til ham, at alle dem, vi kender til, er kommet ude igen. “Der er stadig nogen derinde, der bliver livestreamet derfra!” Jeg forsikrer ham, at denne person var ikke med os, i det mindste ikke XR Aarhus, men siden vi er selvstændige rebeller, kunne jeg ikke udelukke, at andre rebeller, vi ikke kendte til, kunne også have sneget sig derinde... Hm. Denne forklaring var han tydeligvis ikke så tilfreds med [nogen nævnte lidt senere, at de havde nok fanget optagelserne, som ikke længere var live, hehe :)]!

Kasketten beder mig nu udpege dem, der var inde, så vifter jeg bare mod blokaden “Der er et par stykker her, kan jeg se...” “Og hvad så med ham der?” (han vender hovedet mod A., som står på den anden side af vejen) “Tjah, ham kan du bare selv få fat i, mens jeg opdaterer folk” :)

Gruppemøde kl. 10:10, vi beslutter enstemmigt, at vi bliver stående. Jeg kan lugte lunten, jeg giver A. min taske. Der kommer to nye politibiler, en reklamebil og en personbil med to kvindelige civilbetjente. De fleste ligner cowboyder. Kasketten tager mig til side og varsler, at vi skal flytte os omgående ellers bliver vi anholdte.

Jeg påpeger, at det var den første varsel, men han mente, at han havde givet os de andre to i løbet af tidligere udvekslinger. Det kan man ikke bestride, fint, so be it, jeg skal lige have 5 minutter til at underrette folk, granted. Jeg går rundt og advarer folk at nu det er nu, jeg gentager det vi snakkede om til briefingen på banegården: ingen kommentarer, lad være med at underskrive noget.

Kl. 10:15 opstår der lidt tumult i takt med, at den ældre vagt prøver at tvinge sig igennem, for at lade en gæst komme forbi og skubber U. voldsomt at vejen i processen - som ikke flytter sig. Hvorpå råber vagten til politiet: “Tomme! Tomme! Preben! Skal jeg? Skal jeg selv?” Så kommer et stort lokum, vi ikke havde set før (mørkt hår med grå spidse) og skubber U. væk som ingenting - og samtidigt presser han den lille Silkeborg pige ned med den anden hånd og prøver at mase hende ned! Så går der et par minutter til, før vi ser M. blive lagt i håndjern og sat i en politibil.

Kl. 10:20 ankommer salatfaden og L. bliver også anholdt. Kasketten kommer og stiller sig foran os og spørger, om alle er danskere. “Øh, næh, vi har en finne, en tysker, en amerikaner, jeg er selv franskmand...” “Nå, men du taler da godt dansk!” Det var faktisk det sproglige, han var bekymret for - jeg sagde, jeg vil nok oversætte. Han tager sin notesbog frem.

“Klokken er 10:21 og i kongens og dronningens og lovens navn [kan ikke huske præcist, hvordan han fumblede den, men det gjorde han!!] er I anholdte! I bliver fjernet en efter en, og vi starter med dig (mens han vender hovedet mod mig!)” Hehe, fint, det siger vi bare. Han begynder at tage mig væk, men så kommer han nok i tanke om oversættelsen! LOL! Jeg er lidt forvirret, så jeg tror jeg siger “In the name of the King or Queen blabla (!), it’s 10:21 and we’re under arrest!” Så tager D1115 fat i mig og jeg bliver ført til bilen, mit skilt bliver taget (modvilligt!) fra mig, hænderne på bilens tag, spredte ben, kropsvisitering, lagt i håndjern og sat inde i bilen og spændt med sikkerhedssele - “luksus!” siger jeg til makkeren, jeg bliver spændt af ham!

Så, nu kan jeg nu betragte resten af anholdelserne og se f.eks. hvordan den ældre vagt nyder at være med og hjælpe til i sin selvfedhed...

D1115 kommer og håner mig igen, med alt det CO2, der er blevet udledt. Lol. Så kan jeg se, at A. også bliver lagt i håndjern [næste gang: fortæl politiet fra start, hvem der er anholdbar?]. E. bliver sat i bilen sammen med mig. Jeg kan ikke rigtigt se, om der er flere af os tilbage udenfor - jeg er bekymret for, at alle er blevet taget ind.

Så kører vi væk til stationen ad Stormgade. Undervejs prøver jeg på at få betjentene til at snakke lidt, om hvem der var blevet anholdt... Ingen respons. “Og hvad så med vores skilte og bannere og tasker? Hvem kommer til at rydde det op?” “Det skal du ikke bekymre dig om”.

Vi ankommer til stationen, bliver taget ud af bilen, får håndjern af og de får os til at svede/fryse lidt. Lol! Det første betjenten spurgte E., da han kom ud af bilen: “Har du nogle kanyler?” Jeg spørger D1115, om jeg kan tage en snus oppe ad lommen, han svarer: “Nej, du må ikke være påvirket!” Vi kommer nu indenfor og venter lidt for enden af trappen. D1115 fyrer til en smilende E. “Du må ikke smile her!”, som fik ham til at klappe i - hey, E.! det var en joke!!

Når vi kommer ind ovenpå (dvs. selve arresten) får jeg lov at komme først til skranken. Damen med en tatoveret perlekæde i venstre håndled (stor-lillex3 mønster) er vældig sød og smilende, jeg skal af med mine sko og trøjer, bælte og tømme mine lommer. Papirværk, shit, jeg har glemt at tage mit pas med, det siger jeg til dem, ingen problemer, mit sygesikring er nok :)

Kl. er 10:45, damen var ikke sikker på anholdelsestidspunktet, det fortæller jeg hende, 10:21 - og D1115 siger, at jeg må godt hente mine skilte bagefter. Og fører mig inde i cellen lige til venstre, det er etteren! :) Han spørger også, om jeg skal på toilet inden, flinkt, det benytter jeg mig af.

Så sidder jeg inde. Jeg lægger mig på briksen og lukker øjnene. Der går knap 10 minutter før E. bliver ført ind i cellen med mig. Han ser ud til at have det temmelig skidt, siger han føler ikke, han har instrueret A. grundigt nok [selvom da jeg så hende, også efterfølgende, så hun ud, som om hun havde det fint] og at han lovede hans far, han ikke skulle anholdes... 

Der er superkoldt derinde, så jeg kravler ind i min t-shirt og krøller mig sammen for at holde varmen, og så døser jeg ind og ud i en times tid-halvanden. E. prøver også på at sove. Hver gang der er nogen, der snakker på den anden side af døren, stikker han øret til stålrdøren - der er så lyt derinde, at jeg kan høre alt fra den anden del af cellen (ca. 3x1.5m). Det lyder som om de første er ved at blive løsladte.

Nå, men nu tager jeg mig sammen, thuglife forpligter, jeg laver 12 hurtige push-ups og kigger i mine lommer, om jeg har en blyantspids (det kunne ske). Men næh, jeg kan kun finde nullermænd, et rullepapir og tre hampefrø :) Jeg prøver på at farve væggen med min gamle snuspose, som jeg har haft i munden i flere timer... Det klamme, brune saft efterlader ingen mærke, æv.

Så kommer D1115 (M., nu kender jeg hans fornavn!) ind og siger til E., at han nu er løsladt. “Ej, hvor snyd, jeg kom jo ind første!” “Tja, dig, du får først lov at komme ud i morgen” - ups, der klapper jeg i som en østers!!

Hm, nu lægger jeg mig på briksen igen og fløjter i 5 minutter, mens jeg pønser på det graffiti... Lynlåsen på mine bukser virker skarp nok, jeg rejser mig op og giver det et go... Først et stort X... Det ser ud til at virke, jeg kan fjerne pudset, yes! Cirkel rundt om X’et, XR ved siden af - på samme væg som døren sidder i. Så er jeg nødt til at lave en til, på den store væg modsat briksen. Jeg lyner op for at gøre det nemmere... ‘e-x-t-i-n-c-t-i-o-n’, første linje, check. ‘r-e-b-e-l-l-i-o-n’, yes! I det jeg ridser det sidste bogstav, kan jeg høre låsen gå op... Shit! Jeg skynder mig at knappe bukserne op, jeg når ikke helt at knappe op (det må jeg gøre lidt senere, når jeg står ved skranken!), så ser jeg M.s fjæs, mens jeg holder i mine bukser (heldigt jeg påpegede at bukserne falder ned, når jeg ikke har bælte på, derfor holder jeg i dem).

Anyways, nu går til skranken og lyner diskret op, når jeg står op ad desken... “Nu er du løsladt, her er dine ejendele - også dine 5 rupier!” :) Det hele ligger i en gennemsigtig plastpose, jeg skriver under og tager imod uden at tjekke. “Er jeg nu fri til at gå?” Yup, M. fører mig ud til hovedindgangen, fyrer en “Og næste gang husk at anmelde jeres demo!”, “Ja, ja, skal nok...”, og tak for i dag, I handlede super professionelt! Så går jeg ud og ser en snes rebeller ved hjørnet, juhu! Genforening. Alle er glade og ser ud til at have det fint. Der er nogle, der har snacks med, noget vand, dejligt. Vi snakker om vores oplevelser og slapper af, mens vi venter på, at de sidste bliver løsladte. R. udråber “Daddy rebel!”, når hun ser mig. Jeg er tydeligvis ikke helt med, så uddyber hun, at da M. ledte efter mig da jeg sad inde, spurgte han rundt til de andre betjente “Hvor er daddy rebel?” - han har nok set da han slog mig op, at jeg har en håndfuld børn!! Lol :) Og tak for kælenavnet!!

Så kommer jeg i tanke om skiltene, så går jeg tilbage indenfor, trækker et nummer og venter et par minutter. “Hej, jeg er en af de anholdte fra Musikhuset, jeg glemte om at få mine skilte tilbage” “Ja, hvem var det, der anholdte dig?” “D1115, jeg tror, han hedder M.” Og så bliver der råbt fra bagerst i lokalet at en ældre politimand: “Ja, det er M. E.!!” :) Lol igen og tak.

Ud igen med kun det lange #TFZ-CO2 skilt (jeg syntes, han sagde skilte, whatever, de andre bannere og skilte kom ud senere - dog uden et XR-banner og det store ‘Closed’-skilt, æv). E. er kommet tilbage med bilen, shit, min lille treat lå gemt bagved!! Fååk, nu skal jeg tilbage! En først omgang til banegården uden held (ca. 10 min. fra politigården), jeg tager tilbage i anden omgang, J. tager med, vi finder det og skynder os tilbage til de andre, hun har mediekontakt-telefonen med og afventer et opkald til et interview med A. (som var i øvrigt allerede i gang med et interview i bilen da vi tog af sted).

Humøret er højt, alle er blevet løsladte, ingen kom noget til, så vi beslutter os for at finde et sted i varmen, hvor vi kan slappe af inden vi drager tilbage. Vi finder frem til Portlands, der hvor de 4, der ikke blev anholdt, ventede mens vi sad inde. Superhyggeligt, jeg køber en kop kaffe.

Før afskeden nævner S. og den lyshårede Silkeborg-pige, at de brugte tiden på at skrive en sang, mens de sad inde :) Lovely, vi stiller os udenfor, på torvet foran kirken, og indleder “I love this life, ‘coz it’s really, really beautiful”, supernejs, og så synger vi alle med! J. og T. bliver enige på tilbagevejen, at vi skal prøve at få en flok børn til at stille op og synge og indspille sangen, det er jeg med på [spurgte efterfølgende mine mindste, de gad ikke... æv]

Nå, så skiftede jeg bil på tilbagevejen, J. var træt og vil gerne have en anden til at køre hendes bil, det havde jeg ikke noget imod. J. bruger ikke tiden til at hvile sig alligevel og kort inden Skanderborg siger hun, at hun ikke orker køre hele vejen inde til Aarhus (som var ellers det, vi aftalte). Æv, men så giver hun mig en 50’er til turen tilbage med tog. Megasødt! Og automaten på perronen er endnu sødere, den udskrev 2 billetter for T.! Så jeg havde slet ikke brug for 50’eren alligevel! Og heller ikke billetten, der var ingen kontrol :)

Vi venter på toget i 5 minutter og turen tilbage foregår stille og roligt. Vi small-talker, vi er begge trætte, fåk en dag!!

Jeg tror, vi ankommer på Aarhus station kl. 18:45, jeg samler mit pik-pak, giver T. en kræmmer og henter min cykel - lort! Spot-festivalen er kommet i gang, der er masser af folk og der går et par minutter, før jeg kan finde min cykel igen... Og vupti! Direction, hjem! Jeg går i seng kl. 20:00 og falder om med det samme, sovestreak 12t straight! Over and out - for now!! :)