Blog

Støttebrevet til Politiken

I onsdags var der et opslag på Slack, der opfordrede stud.rebeller til at få deres undervisere til at underskrive en støtteerklæring til XR, forud for det kommende Folketingsvalg - såvidt jeg har forstået. Det lyder som om, det er et ekstremt hastigt anliggende, der står ‘Urgent’ over det hele. Erklæringen består af 3 siders fornuftige tekst om klima- og biodiversitetskrisen og civil ulydighed som redskab for at opnå drastiske ændringer - den skal sendes til danske (og DK-baserede) forskere. For at underskrive skal man blot sende sit navn, titel og affiliation til en protonmail. Dette gør jeg straks og skynder mig så at udskrive ca. 20 kopier af brevet, for at hænge det op ved de forskellige opslagstavler, der ligger rundt om på institutterne på Nobelparken (forskerne har deres daglig gang der og kan ikke undgå at se det!) - jeg er nødt til at udskrive 10 ekstra for at kunne dække hele Nobelparken.

Undervejs møder jeg en del x-kollegaer, kører min pitch til dem og får tilsagn af ca. 10 stk., at de gerne vil underskrive (de fleste er lingvister og semiotiker). Jeg sender også brevet som mail til ca. 10 andre - inkl. Finn og andre biologer jeg har arbejdet med,og beder dem om at sende det videre - vi skal helst have masser af biologer med! Det brugte jeg så min eftermiddag på.

Dagen efter kommer jeg opdager jeg, at den mailadresse, der var angiven på støttebrevet var forkert - min mail var bouncet tilbage! Æv, så måtte jeg sende en mail tilbage til alle dem, jeg kontaktede i går og forklare situationen. Derefter brugte jeg tid på at rette adressen på alle de fysiske breve, jeg havde hængt op dagen før. Undervejs stødte jeg på et par stykker af dem, jeg mødte i går og fortalte dem - sry alle, unødvendig forvirring. Big time monkey business!

Whatever, i mellemtiden var jeg kommet i tanke om 2 andre forsker-kendisser, Eske Willerslev og Nels Harrit. Jeg sender dem en mail. Sidstnævnte hørte jeg aldrig tilbage fra, men Eske svarede helt coolt indenfor en halvtime, at det vil han gerne! Yes! Jeg annoncerer den gode nyhed på Slack - næsten ingen reaktioner.

Den korte mail, jeg sendte Eske Willerslev gav pote en halvtime senere! Tusind tak, Eske, du sej!


Jeg tjekker min mail, der er kommet svar fra protonmail’en - fra et menneske, ikke et bounce - men jeg kan læse ordet ‘desværre’ i uddraget... Hm, sht, det tegner ikke godt. Jeg tænker, de har kvajet sig igen med mailen (jeg synes, jeg læste noget på Slack, at de overvejede at bruge en anden metode til underskriftsindsamlingen!), fåk, hvis det er det, så gider jeg simpelthen ikke det dobbelte arbejde en tredje gang!

Men nej, jeg åbner mailen og svaret er endnu mere hylende morsomt!! “Hej Aymeric, tak for din støtte, vi har desværre sat vores cut-off ved affilierede academikere [sic.]. Mvh. XRDK.” Lol! Der er ingen navn i mailen (jeg plejer at underskrive “Aymeric pga. XR”, weird, vi skulle jo være gennemsigtige, ikke?).

Så, udover at jeg i al ydmyghed er en lille ‘nogen’ mit mikrofelt, synes jeg, at det er et pænt frækt svar. Dem der har truffet beslutningen om en cut-off (hvad det nu end betyder!) har sandsynligvis fulgt med diskussionen på Slack, hvor jeg bl.a. beskriver, hvad jeg mener med fuldtids rebel... Jeg er sikker på, vedkommende aner ikke engang, hvad begrebet ‘affilieret’ dækker over. Og især skal de ikke blande sig i mit valg - jeg har mine grunde, til at lade være med at skrive AU på (ved at strække det lidt, kunne jeg ligeså godt have angivet MPI-EVA eller MPI-SSHH som affiliation)! Hm, gad vide, om ph.d-studs har også fået afslag...

[Hehe, lol, med udvekslingen på Slack om støtteerklæringen, den person der bad mig oversætte det foreslog en anden et par dage forinden, at bruge google translate! Lol. Plus, jeg løste det ved at downloade videoen for så at uploade den igen på vores yt-kanal... Vi spilder altså en masse ressourcer, fordi kommunikationen er ikke optimal - weird, folk har aldrig været så connected før, men alligevel er der kæmpeproblemer med at kommunikere. Og jeg var også ærligt talt ret ked af, at jeg luftede mine frustrationer på Slack og fik basically ingen reaktion. Regenerativ kultur? Det gad jeg godt at høre, hvor det ligger hen! Jeg er i hvert fald begyndt at skrive ubehagelige kommentarer på Slack, det er ikke godt. Jeg er i hvert fald pænt demotiveret - en lille skulderklap eller tak kan sommetider gør underværker! Igen, alt det jeg har bidraget med, har jeg gjort, fordi jeg syntes det var skægt, ikke fordi jeg forventer at få noget retur som så... Hm, soon to be Extinguished Rebel?]

Walking on Sunshine i 100 dage

*No compromises*

Nu har jeg været fuldt ud rebel i 25 dage (dvs. siden erklæringen) og de sidste 100 dage har jeg gået på en sky. Jeg har været konstant høj på tilværelsen fra jeg stod op til jeg gik i seng. Det er nok sådan, Neo føles efter han bliver genoplivet første gang - jeg kan nu se virkeligheden for det, den er. Jeg går rundt med et kæmpesmil i ansigtet og snakker løs med fremmede på en yderst venlig måde og fortæller om XR. Også når jeg sætter mini-klistermærker op i midtbyen i højt dagslys. Der er nogle, der kigger skævt til mig, men de fleste smiler - der er endda et par stykker, der stopper en gang imellem for at få en sludder for en sladder. Superfedt! :) Det dejligste er nok at stå op uden at vide, hvad dagen bringer - tja, uden en plan når jeg står op, formes den i løbet af dagen og når jeg går i seng og tænker tilbage på alt det, jeg har lavet i løbet af dagen, giver det også en dejlig følelse af selvopfyldelse. Med andre ord, ved jeg ikke, hvad jeg skal bruge dagen på, når jeg står op, men når jeg går i seng, ved jeg, at det var det, jeg skulle!!


*There is no spoon*

Virkeligheden består ikke af 1’er og 0’er på en skærm. Godt nok gengiver de nogle hændelser eller beretter om mennesker, der findes i den virkelige verden, men kan på ingen måde erstatte den fysiske oplevelse af virkeligheden. Selve essencen at det, vi foretager os, indebærer at vi skal veje den fysiske oplevelse over den digitale, at vi begynder at afvænne os, at sætte mindre lid til det, vi ser på vores skærme. Tænker man lidt mere langsigtet, bliver det indlysende. Før eller senere kunne Skødstrup blive et af vores mål. Hvordan kommer vi til at klare os, hvis el-netværket skulle hypotetisk ikke længere være pålideligt? Ekstremt vejr i den næremere fremtid kunne garanteret også gøre det for os :)


*O tempora, o mores*

Selvom der er en klar bevidsthed om bl.a. sikkerhedsissues med den digitale verden, er jeg pænt chokeret over, hvordan visse folk bruger teknologi. Det er i hvert fald slet ikke som om, nogle overhovedet har styr på noget som helst. ‘Vi skal skifte platform’, ‘Du skal oprette en bruger der’, ‘Du skal dit og dit og dat’... Mens de har 23 andre devices synched og tilsyneladende allesammen logget på diverse ‘tjenester’. Nogle skal virkelig til at oppe sig lidt, methinks. Især når jeg formoder, at det er ‘ulovligt’ med den slags forsamling, hvis mål er at organisere  og sørge for ulovlige aktioner finder sted!! Og det lader til, at rigtigt mange tror ikke på, at vi bliver aflyttet! Gentag efter mig: “Jeg antager altid, at jeg bliver aktivt overvåget. Skal jeg snakke om noget følsomt, så tager jeg de nødvendige forholdsregler først.”.


*A means to an end*

Et af vores mål/virkemidler er at forstyrre business-as-usual så meget som muligt uden at nogen kommer noget til - eller noget i en vis grad, sabotage kunne også bruges med fordel i vores kamp, men det gør vi ikke (der er selvfølgelig mange ting, som kunne udføres med ganske få mennesker og midler og som vil forstyrre business-as-usual big time). Jeg tror ikke, så mange har tænkt over de langsigtede konsekvenser af det, vi har gang i. Det kunne f.eks. indebære, at vi på et tidspunkt begynder at vige bort fra ikke-voldelighed. Men det er til gengæld ikke uforeneligt med min egen tilgang, vores sag er så meget vigtigere, hellere skære et par jernbaneskinner over, end at lade gribbene føre vores art til uddøen.


*Forget about yourself*

Igen er sagen så meget større end vores små selv. Overskriften i Aymerics mentale dagblad nr. 16.436 læser: “Revolutionen blev afbrudt - en eller anden flækkede en fingernegl.” Især i kølvandet af polemikken om den forbudte video om de 13 fra Aarhus [hvilket tror jeg, medførte at vi tabte noget af det skide momentum!] kunne det gøres meget klart, i) at det her er kun begyndelsen - i takt med at vi bliver større, så tror jeg, at f.eks. politiet bliver mindre og mindre tolerante overfor os! og ii) at det er det, vi er bevidst gået med på ved at joine XR!! Selvfølgelig skal man finde den rette balance - nu nyder jeg f.eks. min fredag på yderst tilfredsstillende vis og fejrer mig selv med mig selv, hurra fem-og-fyrre gange! Måske skulle jeg lave en hurtig rundspørge og finde ud af, hvor langt folk er parate til at gå med det her, med disse forbehold i mente... Hm, IDK, we’ll see tomorrow :)


10 onsdage i træk

I dag er det den 10. onsdag i træk, at jeg står sammen med en flok andre grønne aktivister på Rådhuspladsen, for at kræve klimahandling snarest. Til dags dato er der ikke éet eneste byrådsmedlem, der er kommet ud for at spørge, hvad det er, borgerne er bekymrede over!

Godt nok har jeg set flere gange, nogle af dem stå i vinduet og grine ad os bag et gardin. Én gang var der en fagforeningsgut, der var hurtigt ud for at aflevere en bestikkelse gavekurv i bilens bagagerum - han nåede at fyre en kæk bemærkning af, og skyndte sig indendørs igen (der pisseregnede, jo!).

Temmelig nedslående at se, hvor lidt koncernerede de folkevalgte er, når folket er ude og vise deres utilfredshed.


15/03/2019: Frederiks Allé

Denne dag var jeg optaget om formiddagen og ankom først til Frederiks Allé kl. ca. 13.30, dvs, ca. en time efter aktionen startede i forlængelse af Klimastrejken.

Dejligt syn da jeg kom cyklende ned ad Frederiks Allé, kunne jeg allerede se, at der skete noget. Hele stykket fra Føtex til Ridderbygningen var afspærret med politibiler! Parken så rigtigt fint ud, og folk kom gående fra begge sider tværs over vejen... Yes! Det virkede efter hensigten (vores inspiration til aktionen og parken kom fra Festugen, hvor selvsamme strækning er afspærret i hele 2 uger!)!


[OBS: beretningen er fra selve dagen, og der er ingen sikker tidslinje]


Jeg ankommer sent, ca. 13.30-ish, blokaden er på plads, det ser pissegodt ud! Jeg går hen og stiller min cykel og går rundt og hilser på folk, hopper lidt rundt (“Alle dem der hopper, de vil ha’ en fremtid!”), får mig en kop kaffe (tak for støtten, Martin!)... superhyggeligt.

Opsætning fra politiet: 1 bil afspærrer Frederiks Allé ved Føtex-lyskrydset, en anden bil og en salatfad holder længere nede, tættere på blokaden. Der er kun en bil på den anden side, som afspærrer krydset Frederiks Allé/Vester Allé. Jeg kan se Stig, cool, vi har den samme leder :) (Han har barberet sit fipskæg væk, men... you can’t trick me! [Plus, tak for idéen, vi kan også ændre vores udseende!]

Kort før kl. 15.00 holder der nu 3 varevogne og den ene kører tættere på. Kl. 15.00-ish rydder vi parken fra vejen og blokaden samler sig i én linje ryg mod ryg ca. 15-20 minutter senere. Stig forsvinder i en varevogn - jeg underretter folk på blokaden: det kan godt være, han henter forstærkninger og at der snart bliver anholdelser. Der er massiv aktivitet fra politiets side!

Måske 5 minutter senere rykker hele linjen frem til krydset ved Ridderhuset. At rykke til en enkelt linje var faktisk en superfed taktik, nu er festen slut, ingen park mere! Men rykket frem var et endnu pissefedere move! Der kom instant reaktion fra politiet, to biler kørte straks fra Føtex til Ridderhuset, over cykelstien for at overhale linjen og stille sig midt på vejen på den anden side... Nejs :)

Mens ordensmagten er stærkt optaget af vores modige rebeller, når jeg af plante tre håndfulde påskeliljer (leftovers fra parken!) i græsplænen på Rådhusparken lige for snuden af en ca. 5-6 betjente, der stod en 20m derfra :) [Lol, jeg glæder mig til at se dem springe frem næste forår midt i de pæne lilla og hvide krokusser :)]

Når jeg er færdig med min omplantning er blokaden rykket helt frem til udkørslen fra Rådhusets p-plads og alle har sat sig nede på den våde asfalt. Der en vogn tæt på blokaden, den anden lige overfor mig (samt den gruppe betjente) og den tredje længere tilbage. Alle tre vogne kørte helt op til blokaden lige umiddelbart før de første anholdelser...

Drunken random guy-incidentet: mens politiet var i gang med at anholde den ene rebel efter den anden lige så stille og roligt, kom der en tilfældig forbipasserede med en øl i hånden og tydeligvis noget grimt i tankerne, mens han bevægede sig mod blokaden. Han når lige at råbe nogle skældsord og spytte mod blokaden, før en betjent overbemander ham i en fart og tager ham til en bil og vupti, direkte på stationen! [en avis rapporterede dagen efter, at der havde været 14 anholdt klimaakitivister, lol, tak for det].

Og tak for den fede afledning! Jeg havde godt luret, at politiet havde hensigt om at tage vores bannere, der var bare blevet lagt på vejen i takt med at folk blev anholdt. Jeg prøvede at råbe N. op, men han hørte mig ikke, umuligt at få hans opmærksomhed, alle kigger på drunken dude’n. Så hopper jeg ind på vejen og samler alle bannere op i en fart og væk igen! Safe!

[Om den fulde gut: kan det være, at det var ordet ‘hær’ på vores banner, der udløste et eller andet i ham? I hvert fald ved hvert gennemsyn af sekvensen er det mere og mere tydeligt, at han havde noget rigtig fælt i tankerne - hele hans kropssprog, den måde han går målrettet mod blokaden minder ekstremt meget om Breivik-agtig tosser, fanget på video... Spookyt!]

VICTORY! VI HOLDTE FREDERIKS ALLÉ EN FREDAG EFTERMIDDAG I NÆSTEN 4 TIMER!!!