Blog

Første debrief

Så er en del rebeller samlet til debrief på UKH efter vores første aktion! Der er god stemning og god energi. Der bliver præsenteret nogle generlle punkter først, så deler vi os i mindre grupper, for at dele vores oplevelser. Mærkeligt nok synes en af dem, jeg er i gruppe med, at aktionen var lidt af en fiasko. Det var jeg klart uenig i!

Jeg brugte et par minutter på et pep-talk, som desværre kom ikke helt igennem :(

Alderssnittet i gruppen er jo vældig lav - udover en to-tre gamle nisser (undertegnede inkl.) er de fleste rebeller start-midt i 20’erne-ish. Jeg tænkte, at gamersprog vil falde i god jord i denne forsamling, så ridsede jeg mit pep-talk ud på et stykke papir og roste dem alle - på min måde :D

Min idé om hvordan man lykønsker en flok 20-årige rebeller i dag :)


Desværre var der kun én, der var klar på at tage på en lvl-2 quest! :)


Om akademia

Lidt om den skjulte side af akademia...

Fordi virkeligheden som forsker ikke altid er lyserød og der er mange forhold, som ikke er videre kendte i det bredere publikum. Et af de mest skandaløse forhold ligger i, at der er i dag en klar forventning om, at man kædeudgiver forskningsoutput. Ens værd som forsker bliver i dag målt på ens publikationsliste: des længere den er, des bedre en forsker er man. Og ens google-scholar profil bruges også i høj grad i denne sammenhæng.

Men der er en hage ved det (selvfølgelig)! Man bliver ikke belønnet, for at udgive en artikel eller kapitel i en bog - det indgår sågar i lønnen, man får som ansat ved højere læreanstalter. I tilfælde af, at man skriver en hel bog, så er man berettiget til nogle små krummer i form af royalties, hvis man er heldig vel at mærke. Fordi man skriver til en ekstremt begrænset læserkreds, derfor ved forlagene nogenlunde, hvor mange kopier, de kommer til at sælge (hovedsagligt til biblioteker og institutioner, det er trods alt de færreste mennesker, der har råd til en 1.000 kroners bog om et eller andet superspecialiseret emne!).

Men nu kommer det mest groteske. Hver gang man udgiver noget, så skal man vifte alle sine rettigheder væk til forlaget! I teorien betyder det, at jeg skal spørge forlaget om lov, hvis jeg skal citere mig selv som forfatter! Lol! Endnu vildere er det, når jeg skal tilgå en af mine publikationer, som Statsbiblioteket ikke abonnerer på... Så skal jeg kræftedeme selv betale 40USD, for at få adgang til det, jeg har produceret - og som forlaget selv tjener forøvrigt stykt på!! Weird, men folk finder sig i det (dog i mindre og mindre grad takket være nye forlag, som vælger at køre udelukkende under Creative Commons-licensen).


Videnskab som industri

De absurde forhold, jeg skildrer ovenover er blot konsekvensen af en meget kedelig udvikling de seneste årtier. Videnskab er blevet en industri. Og ligesom alle andre industrier skal videnskab producere for at kunne overleve. Man skal være konkurrencedygtig og konstant øge antallet af produktionsenheder.  kvalitet 


udnyttelse

undervisning og administrative opgaver, man er ikke uddannet til at varetage (det betyder så at for hver forsker er der en burokrat ansat for at tjekke vedkommendes arbejde!).

I takt med at budgetterne bliver uddelt efter hvor mange består, går det ud over kvalieten på uddannelserne. Antal k-timer per semester er faldet voldsomt det sidste årti - mere end halveret. Der bliver lagt en masse administrative opgaver. Der er ikke tid til at gennemlæse ordentligt.


24/02/2019: Vi erklærer oprøret

Ankomst på Rådshuspladsen kl. 10:50, der er allerede en 10-15 mennesker der, vi havde anmeldt demoen, ingen politi. Der bliver lidt bøvl med at sætte de tre store bannere op foran rådhuset - oveni er der spænding i luften! Det tog ca. et kvarter, stadig ingen tegn på politiet :)


Tak til Jonatan Rønn for billedet :D


Vi tager de andre bannere frem og begynder at chante på trapperne. Vi erklærer oprøret stille og roligt. Jeg går rundt og sætter nogle mini-klistermærker op rundt om rådhuset. Vi står der ca. en halvtime og beslutter, at vi snart skal samles til optoget mod Oliehavnen - den del der ikke var anmeldt!

Vores kameramand er ikke dukket op, så henter jeg mit crappy-undermærke gopro (som jeg havde heldigvis taget med som reserve) og begynder at filme. De går fandeme hurtigt! Det er pænt besværligt, at filme og gå baglæns samtidigt så hurtigt, så låner jeg en skateboard fra Bruuns Galleri af - dejligt, plus fede vinkler (gid det havde været et godt kamera)! :)

Vi når frem til Oliehavnen uden besvær, det tog ca. en halvtime og vi gik igennem hele byen uden at se en eneste politibil!

Blokaden bliver hurtigt sat op på Oliehavnsvej, ca. 50m fra krydset med Østhavnsvej. 5 minutter senere får vi det første besøg af havnevagten, ingen problemer, vi bliver bare. Der går måske en halvtime, før vi endelig blokerer nogen - der sker nemlig ikke så skide meget på havnen en søndag eftermiddag! Det underholdte til gengæld i høj grad en snes østarbejdere, der bor i deres lastbilkabine der.

Der er nu et par lastbiler, der holder stille på begge sider af vejen, men flere personbiler er vendt om - jeg får mistanke om, at der er en anden udvej, dette bliver bekræftet kort senere, jeg hører endda om en mulig 3. udvej... De to-tre lastbiler, der er fanget i havnen, vender også om, havnevagten lukkede to porte op i den anden ende!! Æv! Megaæv! På det tidspunkt tænker jeg ‘Oh, shit! Det her bliver et kæmpe flop!’

Der bliver besluttet i fælleskab, at vi rykker blokaden til krydset. Den lille gruppe, der gik for at blokere den anden udvej bliver kaldt tilbage, så vi er snart fuldtallige ved krydset. Nejs :)

Den første politibil har været der en times tid nu, men de to betjente sidder bare og kigger. Nu kommer der en anden bil, og så en tredje... Der bliver snakket frem og tilbage mellem politikontakten og ordensmagten, alting foregår i en stille og rolig tone, der var mange smil og god stemning i luften. Politiet havde ikke rigtigt lyst til at gribe ind og anholde folk. De så for det meste temmelig forvildede ud og vidste ikke rigtigt, hvad de skulle gøre af sig selv... De sidste to betjente, der ankom i bil nr. 7 lignede nogle, der lige havde fået besked i pausen, at der var en flok tosser på havnen, der blokerede tomme veje! Det var lige før, de havde taget deres deres termokande og basser med!!

Der var også et lille incident, hvor en fodbold-fan kom fraende ud af en bil og løb direkte ind i flokken - så vidt jeg kunne se, blev der ikke slået, kun skubbet og ingen kom noget til, takket være politiet, der reagerede hurtigt.

På det tidspunkt står jeg på midterrabatten og lader som om jeg filmer (lortekameraet er for længst løbet tør for strøm, men det ved betjentene ikke!).

De eneste der er nu tilbage på vejen, er dem, der gerne vil arresteres (jeg fornemmer, at flere VIL anholdes, det har politiet godt fattet, men synes nok at det her er fjollet, der er nu søndag eftermiddag, de vil gerne hjem!

Jeg var ikke selv villig til at lade mig anholde (især pga. af det nylige afslag på min ansøgning om danske pas), men der i midten kan jeg stå fint med ‘Kapow!’-skiltet. Så nu står jeg med de to unge gutter, der også filmer og tager billeder, vældig hyggeligt [highlight: der stod vi tre generationer ‘autonomer’ repræsenteret og hviske-sang “fler’ politifolk gi’r mer’ poilitvold!” to meter fra en flok betjente, megalol! :)].

Nu er der mere fokus på selve Oliehavnsvej, hvor de andre holder vejen, bliver flyttet af politiet og kommer tilbage kort efter. A. siger, hun vil gerne afløses til at holde banneret, hun siger, hun har snakket med betjentene, og det var i orden med dem, ingen vil blive arresteret... Fedt, den hopper jeg på! Jeg får det bekræftet at 176-671: “Det er ikke fordi I må, for det må I ikke, men I bliver ikke anholdt...” - hehe, sejr! :)

Nu går 176-671 rundt og filmer. Jeg lægger mærke til, at der er et navne-klistermærke på bagsiden af den telefon, han bruger! Når han vender telefonen/kameraet ind mod mig kan jeg tydeligt læse ‘Mads Torvgaard’... LOL! Jeg giver ham et kæmpe smil og siger “Nu ved jeg, hvad du hedder!” - hvorpå han slukker og tager telefonen væk, og jeg tilføjer “Mads!” med et blink, som fik et lille smil til at komme frem i hans mundvig :) [Hm, ved nærmere eftertanke kunne det også have været en fælde, for at få folk til at kigge direkte ind i kameraet... Klistermærket var trods alt vældig stort og synligt og jeg hørte senere ‘Mads’ kalde efter en anden Mads?...]

Vi har fået besked om, at vi er kommet på TV2-Østjyllands hjemmeside! Folk er trætte, nogle er tydeligvis kede af, at de ikke blev anholdt, vi samler os for et hurtigt møde. Vi synes aktionen har været en kæmpe succes, vi holdte stedet i over 5 timer, vores livestream kørte! Nu kunne vi gå glade hjem eller tage til debriefing i byen. Det gjorde jeg, det var superhyggeligt, glad for vores nye veganske venner, de støttede super meget op om det her!

Kl. 17-agtigt gav vi politimandene fri, til sidst var der lidt snak mellem indsatslederen og politikontakten m.fl., jeg roste dem, og det blev endda til håndtryk til sidst og ‘Tak for i dag!’. Jeg elsker ulovlige demoer i det her land! :)

Indsatslederen indrømmede også til allersidste: “Havde det stået til mig, så havde jeg fået jer allesammen anholdt! Så det er godt, at der er nogle højere op, der er klogere end mig!”. Lol! Tak for en god dag allesammen!