21/10/2019: One-man ‘action’, Nobelparken

Denne her var en lille one-man ‘mini-aktion’, udført i forbindelse med efterårets valg ved Studenterrådet på Aarhus Uni. Der skal understreges, at der er tale her om et ganske ubetydeligt valg (selvfølgelig vigtigt indenfor Unis struktur), men alligevel bliver der ikke sløjfet på midlerne.

Jeg troede ellers, jeg var blevet nogenlunde immun overfor nutids dansk studenterpolitik - for et par år siden var der en C-kandidat, der havde som slogan “Flere P-pladser til de studerende!” eller noget i den dur, lol, I kid you not (i min bog kommer studerende rundt omkring på en cykel, og dejligt at se, at de gør det faktisk stadig i stor stil, så meget så at der er et reelt problem med alt for få cykelstativer i Nobelparken)!. Men jeg fik alligevel et chok, da jeg gik ind i Nobelparkens kantine i mandags. Hundredvis af plakater var blevet hængt op langs alle vægge i denne bygning (jeg forestiller mig, at det er lidt det samme i de andre bygninger på campus), hvor andre plakater bliver i øvrigt normalt fjernet, believe me, I know what I’m talkin’ about!)!

Jeg nævner ikke engang vanhelligelsen af Niels Winklers glasudsmykning Pro Utilitate Humani Generis - en hyldest til de 13 danske Nobelprismodtagere (som vender sig nok voldsomt i deres grav lige nu). Ups, det gjorde jeg! Rundt (og hurtigt) regnet hænger der mindst 1.000 plakater, som kun repræsenterer 2 eller 3 partier for højst en snes kandidater! WTF?!?

Ikke alene omfanget af denne voldsplakatering gav mig lyst til at reagere, men mest af alt var det budskabet. Mange kandidater understreger, åh, hvor grønne de er, og hvor højt de ønsker et grønt og bæredygtigt uni. Det er virkeligt svært, at forene det, jeg er vidne til, med det budskab der bringes frem (kognitiv dissonans er ikke et begreb, jeg normalt referer til, men her gælder det fan'me!), så jeg kan hurtigt se muligheden for at skabe lidt friktion der (ikke så meget fysisk, men nærmere psykologisk - får jeg blot én ny person til at tilslutte sig oprøret, så har jeg gjort mit job).

Men især ham der, får jeg spat af:

Jeg ved ikke helt hvorfor, men jeg stoler bestemt ikke på ham der...

Gut! Det du skriver, hænger altså ikke sammen!! Der hænger ca. 50 plakater med dit fjæs på i kantinen alene! Det er helt bestemt ikke grønt (og endnu mindre med farveprint, ved du egentligt, hvor farver kommer fra? Jeg gætter på, at du ikke gider at læse alligevel, så her får du et skræmmende fact: over 90% af det titan, der udvindes på kloden i dag bliver brugt til maling og bliver dermed aldrig genanvendt - på trods af, at metaller kunne i teorien genanvendes ad infinitum. Sikke et svineri med sådan et spildindustri, hvis nogen skulle spørge mig...)! Og hvis tiøren ikke helt er faldet endnu, så skærer jeg det ud i pap for dig: det giver overhovedet ingen mening, at bruge en masse resourcer på at udvinde noget, som man ved, man ikke kommer til at kunne genanvende igen efter brug - især når man ved det, før man overhovedet har hevet lortet op af jorden (medmindre sefføli’ man er forretningsM/K!)!!!

Men, lol! Ved nærmere eftertanke, er det faktisk nøjagtigt det samme, som de voksne politikere gør (“Vi skal udvinde mere gas og olie, for at kunne nedsætte vores CO2-udledninger!”)! ROFL!!

Under min panterunde trådte jeg på en plakat, der var faldet ned (jeg samler også en ordentlig klump elefantsnot, som jeg pillede fra nedfaldne plakater og som ellers vil nok være havnet i en skraldespand). Hm, den er hvid bagpå, jeg har før genbrugt gamle plakater og udskrevet XR-budskaber på bagsiden. Det er for oplagt, jeg tager fat i en sprittusch og skriver, hvad jeg mener. Bum! Så har vi en ny XR plakat!

Det tager mig heller ikke længe, om at finde et oplagt sted, at hænge plakaten op. Alle de andre steder hænger plakater i en 3-4 rækkers højde, dvs. så højt man kan nå, når man står på en stol.

Med så enkelt et redskab som en kosteskaft der ligger lige ved siden af, formår jeg at sætte plakaten op et enestående sted - og samtidigt bryde den pæne orden i plakatrækkene (plus, nu kan man se igennem ruden på den anden side, en mand der står på hovedet på bagsiden af plakaten, lol, det var ikke engang med vilje!)!

Lige ved nødudgangen hænger der nu en XR-plakat (det var heller ikke med vilje)

Selve valget bliver først afviklet elektronisk 11.-14. november! Mon ikke der er flere hundrede mennesker, der når at se denne plakat, inden den bliver pillet ned :)

Jeg indrømmer, at det her er ikke det mest dramatisk eller forstyrrende, man kan foretage sig som rebel. Men det handler først og fremmest om at gøre opmærksom på vores sag. Derfor skal denne mini-aktion nærmere betragtes som et PR-stunt, en påmindelse, der fortæller (humanistiske studerende i) Aarhus, at vores bevægelse i det hele taget findes og er skam aktiv i byen - og uden at gøre nogen sure er jeg sikker på (desuden blev forholdet sjov/arbejde ganske højt på denne :). Så på den konto tror jeg, at det her bidrager positivt til XR generelt, men også her i Aarhus.


[Jeg glemte at henvise til xrdk.org på plakaten, det er nu rettet :)]