Ciao Kitty

Kort før min datter skulle fylde 6 år, ønskede hun sig et supersejt skateboard... Haha! Det behøvede hun ikke at gentage, inden jeg kastede mig i gang!

Jeg nåede desværre ikke at dokumentere det færdigbyggede board og nu har jeg kun brættet tilbage... 



Boardet blev faktisk sammensat udelukkende af skraldede dele, med pink hjul fra nogle rulleskøjter og sorte trucks fra et andet skateboard. Men jeg syntes, der manglede et coolt design til at pynte med og hun foreslog, jeg skulle lave et stencil.

Efter lidt søgen på nettet efter nogle grimme Hello Kitty’er, fik jeg flettet 3 forskellige designs sammen i ét. Det hele blev lavet i hånden på papir, så indtil videre har Ciao Kitty faktisk kun eksisteret i den fysiske verden. I takt med at jeg har lært i mellemtiden, hvordan man laver tryk på stof, har jeg også lavet en del trøjer, t-shirts og muleposer - og flere spurgte efter en digital version...

Så har jeg endelig taget mig sammen og fået opfrisket mine Illustrator-skills (ja, I know, der er plads til forbedringer!) og er nu klar til at overtage verden med den digitale Ciao Kitty!


Hurra! Så er Ciao Kitty endelig blevet digitaliseret!!


Men desværre synes min datter ikke længere, at den er så sej - jeg vil give hende en sort hættetrøje med gult tryk i fødselsdagsgave i år, men den vil hun ikke have noget med at gøre... Godt at en af hendes store brødre synes, den er for fjong - så har jeg alligevel én julegave klar :D


Aymeric Daval-Markussen 2019